Igennem mange år og frem til 1973 var det et afholdshotel, men gennem de seneste år har den 830 kvm store ejendom primært været anvendt til kro med selskabslokaler og cateringvirksomhed.

Grønbjerg Hotel på Hovedgaden 34 i Grønbjerg mellem mellem Give, Grindsted og Billund udbydes nu til salg for knap 1,5 millioner kr. Ifølge Give Avis har Bent Sandfeld, der udover at eje hotellet på Hovedgaden 34 i Grønbjerg, også er forpagter på Filskov Kro, sat Grønbjerg Hotel til salg på grund af sygdom.

Det er ejendomsmægler Maiken Nørtoft, RealMæglerne i Give, der har ejendommen til salg, og hun påpeger, at bygningen rummer muligheder.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 26. september 2019.

- Det er som ejendomsmægler altid spændende med denne her slags lidt specielle salgsopgaver som et salg af Grønbjerg Hotel jo er. Bygningen i sig selv rummer jo mange kvm og dermed også en del muligheder. Naturligvis kan det køres videre som hotel. Men jeg ser da også en mulighed for at drive Bed and Breakfast, ferielejligheder, lettere erhvervsvirksomhed, boliger til udlejning, eller blot en privat bolig med rigtig meget plads og store gildesale, hvor hele familien kan boltre sig, siger Maiken Nørtoft til Give Avis.

Ifølge mægleren fremstår ejendommen "præsentabel og velholdt", mens tagetagen rummer gamle værelser. "Disse trænger dog til en kærlig hånd, såfremt de igen skal fungere som værelser", lyder det i salgsopstillingen.

Den 830 kvm store ejendom rummer i den ene ende privat beboelse, mens erhvervsarealet udgør 675 kvm. Ejendommen ligger på en 4.120 kvm stor grund.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS