Jönsson gør klar til opførelsen af 85 lejligheder og 1 erhvervslejemål i Herlev. Byggeriets placering tæt på en meget trafikeret vej kræver særligt fokus på logistisk planlægning i forhold til sikkerhed og modtagelse af leverancer.

Projektet ”Frimærket”, der opføres i totalentreprise, er udviklet af ELF Development. Projektet bliver til i samarbejde med ingeniør ÅF Buildings Denmark og Oliver Grundahl Architecture.

- Det er en stor og spændende sag, som passer godt  til vores kernekompetencer i Jönsson. Vi er rigtig glade for at være del af projektet, ikke mindst fordi vi er en del af et stærkt team, som gennem tæt fagligt samarbejde skal skabe nye moderne rammer for 85 familier, siger Dennis Evensen, projektchef i Jönsson Entreprise.

Projektet består af 4 dele. En boligbebyggelse på mellem 4 og 8 etager mod Herlev Ringvej med et tilhørende erhvervslejemål. Et parkeringsanlæg delvist på terrænniveau og delvist som kælder, samt en mindre boligbebyggelse mod Hyrdindestien.

Bebyggelsens friareal er hovedsageligt placeret over parkeringsanlægget. Der skal i forbindelse med byggeprojektet udføres ny trappe/trampe til eksisterende tunnel. På terrænniveau mod Herlev Ringvej placeres en mindre butik.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

Byggeriets placering tæt på den trafikerede vej stiller særlige krav til den logistiske planlægning. Jönssons projektledere har derfor i projekteringsfasen været dybt involveret i planlægningen af udførelsen.  

Mod Herlev Ringvej har bebyggelsen variation i højde samt forskydning i plan. Mod Hyrdindestien fremstår bebyggelsen som et mindre punkthus. Der arbejdes med skift af mursten samt markering af indgangspartier. Dermed får bebyggelsen et arkitektonisk udtryk som værende sammensat af flere mindre ejendomme.

Bygningerne vil blive udført på pladsstøbte fundamenter og kælder- samt terrændæk. Kældervægge af betonelementer og ydervægge af sandwichelementer, hvor yderste synlige del består af teglsten, glat- og afsyret beton forplade samt galvaniseret stålplader.

Altaner udføres i galvaniseret stål, mens tagbelægninger udføres på betondæk med kileskåret isolering og tagpap. Vinduer og døre i facader er af aluminium og træ, og opgangsdøre og lejlighedsdøre etableres med elektronisk adgangskontrol. Boligerne opvarmes via vandbaseret gulvvarme og får trægulv.

Byggeriet afsluttes i midten af 2020.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse