Efter flere års kraftig vækst, styrker JFP nu sin direktion med fokus på udvikling og robusthed i forhold til fremtidens udfordringer. Selvstændige enheder skal gøre entreprenørvirksomheden endnu mere forandringsparat.

De seneste år har entreprenørvirksomheden, JFP, der har hovedsæde i Herning og afdeling i København, oplevet en kraftig vækst på omkring 30 procent hvert år. En udvikling selskabets direktør og hovedaktionær, Jesper Friis Kühlwein Poulsen, er både stolt af og ydmyg over – men som han også er klar over, stiller store krav.

- Når man over kort tid vækster så meget, som JFP har gjort, trækker man store veksler på organisationen. Vi har allerede nu blikket rettet mod 2017 og stiler efter, at året skal være et stille år med begrænset vækst. Men samtidig er det vigtigt, at vi holder momentum, udvikler os og finder et stabilt niveau. Det stiller krav til organisationen, siger han.

NB! Certificering - nye krav i Byggeloven. Seminaret afholdes d. 29. november 2016.

Derfor har direktionen valgt at ændre organisationen, så den står endnu mere robust og klar til fremtidens krav og udfordringer.

- Ved at styrke direktionen og fordele ansvaret på flere skuldre, giver vi plads til både udvikling og eftertanke. På den måde skulle vi gerne blive endnu mere robuste og også forandringsparate, siger Jesper Friis Kühlwein Poulsen.

Den nye direktion kommer til at bestå af administrerende direktør Jesper Friis Poulsen, økonomidirektør Søren Høgh, samt direktør for Jylland Niels Henrik Madsen og direktør for Sjælland Niels H. Andersen. Desuden bliver Søren Trærup, salgsdirektør med ansvar for salget i hele Danmark, og bliver således også en del af direktionen.

NB! Viborg investerer 15 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. november 2016.

Samtidig bliver Jesper S. Hjorth i Jylland og Firas Al-Asadi på Sjælland udnævnt som projektdirektører og kommer begge til at varetage en ”souschef-funktion” internt. En rolle som Jesper S. Hjorth allerede har haft i Jylland i et år. I forbindelse med organisationsændringen er projektchef Mikkel N. Steffensen samtidig ansat som ny direktør for datterselskabet, JFP Murer & Tømrer.

- På denne måde bliver vi mere robuste og rustede til den vækst, der måtte komme. Hver direktør kan give fuld fokus til sit område og på den måde skabe rum til udvikling. Samtidig harmoniserer vi afdelingerne i Jylland og Sjælland, så vi gør tingene ens og har en ensartet organisation begge steder, forklarer Jesper Friis Kühlwein Poulsen, der understreger, at JFP bibeholder den flade struktur, som virksomheden er kendt for, fordi den giver handlekraft og en løsningsorienteret tilgang til projekterne.

NB! Kolding: BR 15-Bygningsreglementet - de nye krav. Seminaret afholdes d. 1. november 2016.

- Vejen til toppen bliver på mange måde kortere, og der kan tages hurtige beslutninger i hver afdeling. Samtidig nedsætter vi udviklingsgrupper inden for både indkøb, projekt og salg, som skal arbejde med nye idéer, forretningsudvikling, sparring og fungere som katalysator for løsninger på de udfordringer, der er fælles for hele koncernen, forklarer Jesper Friis Kühlwein Poulsen.

I 2015 omsatte JFP for 770 millioner kr., og selskabet havde en indtjening på 46 millioner kr. Virksomheden blev grundlagt i 1972 som et typisk byggefirma.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked