Jakon bekræfter, at man er blandt de 27 virksomheder, der har modtaget i bødeforlæg i kartelsagen, og erkender, at man i 5 tilfælde har udvekslet kalkulationsoplysninger med andre virksomheder i byggebranchen.

Det blev den 6. oktober 2014 oplyst, at statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har udstedt bødeforlæg for mere end 27 millioner kr. til 25 virksomheder i det såkaldte byggekartel. Jakons administrerende direktør bekræfter, at virksomheden har modtaget et bødeforlæg fra SØIK.

- I perioden 2007-2009 har vi i 5 tilfælde udvekslet kalkulationsoplysninger med andre virksomheder i byggebranchen. Formålet har udelukkende været at undgå at stå i en situation, hvor vi ikke kunne afgive et tilbud ved licitationen og dermed risikere at stå i et dårligt lys hos vores bygherre eller rådgiver, lyder det i en udtalelse fra Jakons administrende direktør, Stein Pettersen.

NB! Styring af bygge- og anlægsprojekter - økonomisk optimering. Konferencen afholdes d. 26. marts 2015.

- Det har efter vores viden ikke ført til forhøjede priser i de pågældende byggesager, og Jakon har i ingen af de nævnte sager fået entreprisen. Jeg kan endvidere oplyse, at Jakon ikke har deltaget i prisaftaler, de såkaldte mestergrise, og at vi heller ikke betalt eller modtaget nogen form for vederlag i de 5 ovennævnte sager, fortsætter han.

Han slår samtidig fast, at Jakon accepterer bøden fra SØIK, og han opfordrer bygherrer og rådgivere til at kontakte ham, hvis de har spørgsmål til sagen.

- Uanset at årsagen til udvekslingen af kalkulationsoplysninger har været sygdom eller travlhed, afviger de 5 tilfælde fra vores normale forretningspraksis, og vi er naturligvis klar til at acceptere den efterfølgende sanktion. Jeg skal understrege, at Jakon har samarbejdet loyalt med SØIK i forbindelse med udredningen af de 5 sager, som nu er rejst mod os, udtaler Stein Pettersen.

I alt 33 virksomheder er blevet sigtet for ulovligt at aftale priser på byggerier til en samlet værdi af 400-500 millioner kr. Indtil videre har 27 virksomheder modtaget bødeforløg i sagen. Alle virksomheder har mulighed for at få sagen afprøvet ved domstolene.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.