Investor Karsten Kirkegaard vil bygge 270 boliger i byggerier omfattende 28.000 kvm i et område mellem Møllestensvej og Mosevej i Vorup ved Randers.

Karsten Kirkegaard har ifølge Randers Amtsavis planer om at opføre 2 runde bygninger i 6 og 7 etager samt 3 boligblokke på mellem 2 og 6 etager på det 30.000 kvm store område mellem Møllestensvej og Mosevej i Randers.

- Jeg mener, det er vigtigt, at der er boliger til rådighed til de folk, som sælger deres parcelhuse med tiden. De vil jo ikke i noget gammelt skidt, og der er måske 10-15 lejligheder i en ordentlig stand i Randers i dag. Det er slet ikke nok. Vi skal også have fat i nytilflyttere og gøre Randers attraktivt for nye beboere, og så skal der altså være gode lejligheder til dem, siger Karsten Kirkegaard til Randers Amtsavis.

NB! Byudvikling for 81 milliarder i Aarhus. Konferencen afholdes d. 19. marts 2015.

Der er tale om et erhvervsområde, hvor den tidligere møllestensfabrik har ligget. Der er ikke flere virksomheder i området men enkelte bygninger anvendes til lager. Området omkranses af arealer udlagt til blandet bolig og erhverv, boligområde samt et rekreativt område.

Randers Arkitekten har ifølge forvaltningen i Randers Kommune udarbejdet et forslag for Karsten Kirkegaard for området, som er i overensstemmelse med forvaltningens planlægningsmæssige overvejelser for området. Forslaget er ligeledes i tråd med kommunens ønsker om etablering af flere bynære energivenlige boliger.

Karsten Kirkegaard har gang i flere projekter i Randers. I maj 2014 købte han Hotel Kongens Ege for at ombygge de 132 værelser og konferencerummet til 60 lejligheder.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter