Projektet omfatter en flerbruger-kontorejendom og et datacenter i Lautrupparken i Ballerup, der er blevet solgt for 450 millioner kr.  

Ekistics Property Advisors LLP (Ekistics) har købt sin første ejendom i Danmark i form af en flerbrugerejendom i Ballerup.

Det er Ekistics 17. investering til dato og den 3. i 2019, der er gennemført i forlængelse af 2 udviklingsprojekter i Tyskland, som aktuelt er under færdiggørelse.

- Erhvervelsen af ejendommen i Ballerup er en vigtig milepæl for os i Danmark samt i Norden. Vi er meget tilfredse med at blive samarbejdsspartner for så stærke selskaber som SDC og IBM. Vi er sikre på, at ejendommen vedvarende vil bidrage positivt til vores samlede portefølje over en lang periode. Samtidig ser vi frem til at udvide vores tilstedeværelse på dette spændende marked i de kommende år, siger Axel Waldecker, administrerende direktør i Ekistics Property Advisors.

Den 37.000 kvm store ejendom er erhvervet fra SDC i en “sale and lease back”-handel, hvor også IBM Danmark er lejer. Både SDC og IBM har haft domicil i ejendommen i mange år. SDC har været ejer af ejendommen siden den blev opført, og IBM har været lejer i en del af ejendommen i mere end 17 år.

-  Vi er meget tilfredse med aftalen, som sikrer at vi kan fokusere på it-udvikling til pengeinstitutterne, som er vores kerneforretning. Vi ser frem til et godt samarbejde med Ekistics i vores nye rolle som lejer i domicilet i Ballerup, siger Henrik Buchholt Bach, økonomidirektør hos SDC.

I årerne frem til Ekistics erhvervelse har både SDC og IBM gennemført betydelige investeringer og bygningsmæssige opdateringer af ejendommen, og den fremstår i dag som et moderne og attraktivt domicil.
 
NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.
 
Ekistics betragter lejerene som vigtige partnere, og vil benytte sin stærke økonomi til at sikre, at den nyerhvervede ejendom forbliver i samme gode stand og kvalitet. Ekistics betragter ejendommen som en langsigtet investering, der forventes at bidrage med et positivt afkast til investorerne, primært fra den stabile og inflationsbeskyttede pengestrøm, som genereres via ejendommens drift.
 
Ekistics har i hele processen fået rådgivning af NCAP Denmark ApS (NCAP). NCAP har været medvirkende til at etablere den direkte kontakt mellem Ekistics og SDC – en kontakt, der muliggjorde at begge parter kunne indgå et samarbejde baseret på goodwill og tillid
 
- Hos NCAP er vi meget tilfredse med at være partner og rådgiver for Ekistics i denne markante transaktion. Vi er begejstrede for potentialet i ejendommen og ser frem til at kunne forbedre afkastet på mellemlang og lang sigt. NCAP ser frem til at konsolidere og udbygge samarbejdet med Ekistics og er stolte over, at være valgt som lokal partner, siger Niels Keergaard Christiansen, partner i NCAP Denmark.
 
Lundgrens Advokatpartnerselskab (Lundgrens) – et førende uafhængigt advokatfirma i Danmark – har været juridisk rådgiver, og Nykredit Realkredit A/S (Nykredit) – et af Danmarks førende realkreditinstitutter – har finansieret transaktionen.
 
SDC har benyttet advokatfirmaet Bruun & Hjejle som juridisk rådgiver, mens PwC Real Estate har fungeret som salgsrådgiver i processen.
 
Ekistics Property Advisors LLP (Ekistics) blev etableret i juni 2009 som investeringsrådgiver for private ejendomsfonde. Ekistics fokuserer på en gevinstskabende og diversificeret ejendomsportefølje. Risikobeskyttelse og gevinstgenerering er kendetegnende for virksomhedens investeringsfilosofi. Ekistics har investeret omkring 3,7 milliarder kr. af bruttoværdien i England, Tyskland, Irland og Spanien i blandt andet værditilvækst og direkte investeringer i fast ejendom.
 
Ekistics Property Advisors LLP har 15 medarbejdere fordelt på 2 lokationer i henholdsvis London i England og Vilnius i Litauen. Ekistics er autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030