Aarhus-baserede Innovater og Samvirkende Boligselskaber indgår delegeret bygherrekontrakt til 209 millioner med henblik på at opføre en ejerlejlighedsejendom bestående af almene plejeboliger med tilhørende servicearealer og dagligvarebutikker i Husum.

Innovater har udarbejdet Projektet som led i en udviklingsplan for området. SAB ønsker nu at indgå aftale med Innovater om køb af en del Ruten 14, 2700 Brønshøj i det nordvestlige København  af Innovater til brug for opførelsen af Plejehjemmet. 

Købet er fra Innovaters side betinget af samtidigt køb af andel af Projektet samt indgåelse af delegeret bygherrekontrakt. Innovater har ansvaret for at koordinere opførelsen af Projektet.

Københavns Kommune skriver om det nye plejehjemsprojet:

Sundheds- og omsorgsudvalget i København har netop godkendt et projekt med 120 nye plejeboliger på Ruten i Tingbjerg. Projektet er et led i hele udviklingsplanen for Tingbjerg, og skal skabe tættere kontakt mellem de ældre beboere og livet omkring dem.

Tingbjerg får efter planen sit andet plejehjem i 2022. Det skal ligge på Ruten og er en del af den nye plan for bydelen, som igen i år er med på den årlige ghettoliste. Butiksarkaderne på Ruten skal rives ned, og som en del af det nye kompleks får Tingbjerg altså også et nyt plejehjem.

De 120 nye almene plejeboliger får alle tilknyttet fælleskøkken, spisestue og opholdsstue, og beboerne får en let adgang til udearealer som tænkes som en integreret del af bebyggelsen. Plejehjemmet bliver indrettet så beboere og foreninger i lokalområdet kan gøre brug af faciliteterne til gavn for både de ældre og livet i omkring plejehjemmet.

Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind er meget begejstret for udviklingen i Tingbjerg:

”Bydelen er inde i rivende positiv udvikling. Og udviklingsplanen for området omkring Ruten skal være med til at skubbe på for at gøre bydelen mere tryg og mere sammenhængende. Da mange ældre historisk set har fravalgt at flytte på plejehjem i Tingbjerg stiller det nogle særlige krav til projektet, som vi håber at kunne indfri med mere fællesskab og bedre kontakt til det omgivende samfund”.

Den bygning som plejehjemmet skal ligge i kommer til at have butikker i stueetagen, og der vil være sammenhæng mellem ude og inde, med store fælles terrasser og altaner. Projektet kommer til at koste 241 mio., og vil også føre en masse arbejdspladser med sig til bydelen. Der planlægges 4 boligtyper, som alle har 2 vinduer og en fransk altan, hvor de fleste vil være på 46,5 kvadratmeter med stue, soveværelse og bad. Plejehjemmet forventes at stå færdigt i slutningen af 2022.

Baggrund

Siden 2008 har Innovater udviklet over 150.000 kvm byggeri fordelt på over 100 projekter, primært indenfor butikker. I ejerkredsen er blandt andre Finn Birkjær Nielsen og firmaets adm direktør Morten Lykke.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter