Fra 1 til 6 på halvandet år. Så mange medarbejdere er det blevet til, efter at Ikano Bolig har ansat Mette Thiberg som byggechef og Niels Blom som seniorprojektudvikler.

Ansættelserne af Mette Thiberg som byggechef og Niels Blom som seniorprojektudvikler afspejler ifølge Ikano Bolig et højt ambitionsniveau. Selskabet skal nu for alvor til at bygge kubiksmarte boliger og fællesskaber i Greve og Hillerød. Mette Thiberg og Niels Blom bringer samtidig nye kompetencer til Ikano Bolig.

- Som byggechef skal jeg især arbejde med kontraktstyring, koordinering og rammesætning af opgaver i forbindelse med vores byggesager. Det betyder meget for mig, at Ikano Bolig også har fokus på at give noget tilbage til lokalområdet. For eksempel ved at bidrage til en blandet og varieret boligmasse i hovedstadsområdet, så der bliver skabt gode og sunde boliger, som almindelige mennesker kan betale, siger Mette Thiberg.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

Mette Thiberg er uddannet teknisk tegner, konstruktør og bygherrerådgiver. Hun kommer senest fra en stilling som byggechef i Boligforeningen 3B. Niels Blom kommer senest fra en stilling som projektudvikler hos Bonava og er oprindeligt uddannet ingeniør.

- Når grunden er købt, skal jeg sammen med blandt andre Mette udvikle projektet og sikre, at det kommer i mål fra A til Z. Det kræver et godt samarbejde mellem alle involverede i projektet – fra arkitekt og ingeniør over entreprenør og byggefolk til mægler i sidste ende. Her kan jeg trække på en lang erfaring, hvor jeg har prøvet mange forskellige ting i byggebranchen, blandt andet været selvstændig entreprenør. Så jeg kan se et byggeprojekt fra flere sider og er vant til at få forskellige mennesker til at arbejde i samme retning, fortæller Niels Blom.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter