Hvidovre Kommune er på vej med 16 klimaprojekter. Teknik- og Miljøudvalget har godkendt planen for det første projekt, som skal sikre Strandøres boliger mod oversvømmelser og gøre hele området mere attraktivt.

Over nogle måneder i sommer arbejdede en gruppe borgere i Strandøre sammen med kommunen med at lave en fremtidsplan for Strandøre, som skulle beskytte områdets boliger mod oversvømmelser og gøre hele området mere attraktivt. Nu har Teknik- og Miljøudvalget godkendt planen, som udtrykker en vision for, hvordan lokale værdier i Strandøre kan omsættes til grønnes løsninger på fremtidens monsterregn.

Planen er udarbejdet i samarbejde med Sweco og Klikovand, der er et udviklingspartnerskab for kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen

Projektet i Strandøre er det første af 16 klimaprojekter i Hvidovre Kommune, og erfaringerne her fra skal bruges, når der senere skal arbejdes med de 15 andre områder i Hvidovre, som er sårbare overfor skybrud. Erfaringerne fra projektet deles også med øvrige kommuner.

Fremadrettet vil Hvidovre Kommune have fokus på klimasikring i forbindelse med nye kommunale anlæg, for eksempel når der kan udarbejdes lokalplaner, trafiksaneres eller skabes nye grønne miljøer.

NB! Almene boliger til 16 milliarder i København - udvikling og byggeri. Afholdes d. 30. januar 2018.

- Og fordi vand ikke kender grænser og ejerforhold, vil vi også gerne opfordre private grundejere til at begynde at arbejde med, hvordan de kan klimasikre deres bolig og håndtere regnvandet, siger borgmester Helle Adelborg.

– Klimasikring er en stor opgave, som vi kun kan løse i fællesskab mellem kommune, boligselskaber og borgere i fællesskab, påpeger hun.

Den første plan er døbt ”Sammen sikrer vi Strandøre mod skybrud” og giver et indblik i den økonomi og finansiering, som løsningerne kræver. Den kommer også med bud på, hvilke tiltag der er smarte at gå i gang med først. Mange forslag skaber merværdi og kombinerer klimasikringen med for eksempel bedre trafiksikkerhed, flere rekreative arealer, mere mangfoldig natur og tættere nabofælleskab.

Både kommunen, det lokale boligselskab, haveforeningen og boligejerne i området skal være med til at realisere de forskellige projekter i Strandøre, og næste skridt er at få planlagt og godkendt de enkelte projekter.

Arbejdet i Strandøre udspringer af Hvidovre kommunes "Strategi for klimatilpasning 2014", som er en kortlægning af områder i kommunen, som er særligt sårbare ved skybrud.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS