Bygherrerådgiveren Cowi bliver nødt til at genudbyde en totalrådgivning i forbindelse med 3 opgaver på Lolland. I alt investeres 217 millioner.

Udbuddet omfatter:

Nakskov

For Nakskov Almene Boligselskab udbydes ombygnings- og renoveringsprojektet i Rosenparken i Nakskov hvor 3 af boligområdets boligblokke rives ned og der opføres 30 rækkehuse på grunden i stedet for.

Herudover nedlægges 2. sals-boligerne på de øvrige boligblokke, hvor resten af boligerne skal renoveres, og stuelejlighederne gøres tilgængelige og dermed seniorvenlige.

Samlet reduceres Rosenparken fra 156 boliger til 90 boliger inklusiv de 30 nye rækkehuse.

- Alt i alt beløber projektet sig til 131 millioner kroner, siger projektleder Søren Møgelgaard Jensen.

Opgaverne hænger tæt sammen, da boligerne der skal nedrives, først skal bruges til midlertidig genhusning af beboerne hvis boliger skal renoveres.

Sakskøbing

For Sakskøbing Boligselskab udbydes ved Apotekervænget:

- En støttet renovering af eksisterende boligblokke med 132 boliger, samt ombygning af eksisterende stueplansboliger til 24 tilgængelige boliger. Prisen er 86 millioner.

Bebyggelsen er opført i perioden fra 1979-1986. Den består af i alt 11 blokke med hver 12 boliger. Lejlighederne er fordelt på 66 stk. 2 rums på 66 kvm og 66 stk. 3 rums lejligheder på 77 kvm, alle med indeliggende altan, foruden 2 boliger i tagetagen i opgang 48.

Totalrådgiveren skal varetage færdigprojektering, udbud, byggeledelse, tilsyn, aflevering og 1. års gennemgang.

Bygger nyt i Sakskøbing

Sakskøbing Boligselskab vil også opføre 41 nye boliger på den tidligere Rørbæk Skole grund beliggende i Sakskøbing.

Det bliver 41 almene familieboliger i en tæt-lav bebyggelse til en byggepris på 39 millioner. Kolding-firmaet Adsbøll Entreprise har vundet opgaven.

Samlet pris for projektet Rørbæk Huse er 48 millioner.

Sakskøbing Boligselskab har erhvervet sig grunden fra Skibsted Ejendomme.

Om Boligkontoret

Boligkontoret Danmark administrerer 31.000 boliger for en lang række boligselskaber.

 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter