Den 76-årige Vagn Rasmussen fra Kerteminde har gennem selskabet Humlebo Ejendomme købt 2 byggefelter i Cortex Park i Odense. Her vil han opføre 2 blokke med 150-200 lejligheder.

Humlebo Ejendomme skal opføre 150-200 lejligheder fordelt på 2 blokke på sammenlagt 13.500 kvm i Cortex Park i Odense. Lejlighederne fordeles på 3-5 etager og vil stå klar til indflytning i 2018. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har stor erfaring med at lave den slags lejligheder. Vi kan lave en god og lys 3-værelses på omkring 65 kvm. Det er en god størrelse til et par - også dem med et enkelt barn, siger ejer Vagn Rasmussen til avisen.

NB! Odense - de store projekter. Konferencen afholdes d. 24. januar 2017.

Vagn Rasmussen grundlagde Humlebo Ejendomme i 1965. I dag er Humlebo koncernens aktiviteter administrativt samlet under Humlebo Gruppen. Selskabet har hovedsæde i Odense.

Egenkapitalen i ejendomsudviklerens 2 selskaber er på 200 millioner kr., og i 2015 kom han ud med et overskud på 38 millioner kr. Vagn Rasmussen ejede ved årsskiftet ejendomme for 500-600 millioner kr., men hensigten med byggeriet i Cortex Park er, at ejendommene skal sælges til en investor, når de er opført og udlejet. De kommer til at ligge ved Niels Bohrs Allé mellem Bilka og Syddansk Universitet.

Vagn Rasmussen er udlært bygningssmed, blikkenslager og autoriseret VVS-installatør. Senere har Vagn Rasmussen uddannet sig til valuar og statsautoriseret ejendomsmægler.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter