Et 1.300 kvm stort hotel med 14 værelser på Ærø er sat til salg for 3,7 millioner kr.

Ifølge FYENS.dk er hotellet Udsigten Marstal sat til salg for 3,7 millioner kr. på hjemmesiden www.buymydreamhotel.com. Hotellet blev sat til salg for 1 år siden.

- Egentlig synes jeg ikke, at der er en historie, for vi er ikke desperate efter at sælge stedet. Sidste år var der bare nogle omstændigheder, som gjorde, at vi overvejede at sælge. To af os, der er med til at drive stedet, var udfordret på fysikken, og derfor besluttede vi os for at stikke en føler ud på hjemmesiden. Det dur jo ikke, at stedet bliver drevet at to krykhusarer. Men nu er den ene af os heldigvis frisk igen, siger medejer af hotellet, Marianne Dünweber, til avisen.

Alternative hotelprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes d. 18. november 2020.

Hun fortæller videre, at der i juli 2020 er fuldt booket på hotellet, der har 14 værelser.

Stedet er bygget over 2 omgange, fremgår det af hotellets hjemmeside. Oprindeligt byggede en skibsreder patriciaejendom, der senere blev udbygget med endnu et patriciaejendom helt ned til vandet. Kommunen arvede ejendommen fra skibsrederen og besluttede, at indrette et plejehjem på stedet, og der blev derfor bygget endnu en bygning, for at kunne rumme alle beboerne.

Senest er den nyeste af bygningerne i 2017/18 renoveret med blandt andet nye vinduer og inddækninger.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne