Lejlighederne har mindre fart over feltet i 2018. Der er færre handler i årets første 4 måneder end i samme måneder året før, viser tallene med handler fra alle landets ejendomsmæglere. Det samme så man i 00’erne, og der er ifølge Home ikke noget usædvanligt eller overraskende ved tallene.

Boligsalget i april 2018 er isoleret set i et lille plus i forhold til sidste år, men det skyldes ifølge Home påskens placering i marts, hvorfor der har været ekstra handelsdage i april 2018. Salget i marts 2018 lå dog markant lavere end for 1 år siden (hvor der var tilsvarende færre handelsdage i år), og samlet er der i år solgt knap 9 procent færre lejligheder.

Hussalget fortsætter de gode takter og øger salget, og der er solgt knap 4 procent flere huse i år. I april var salget 7,5 procent højere end samme måned sidste år. Igen spiller påskens placering en rolle, men hussalget ligger altså alt i alt højere i de første 4 måneder af i år.

- Det er i sig selv ikke overraskende eller usædvanligt, at salget nu går ned for lejlighederne og stiger for husene. Det sås også tilbage i 00’erne, hvor hussalget lå relativt højt og stabilt i årene op til finanskrisen, mens lejlighedssalget mistede fart, lyder det i en kommentar fra Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.

Han påpeger, at salget af lejligheder har ligget højt længe, priserne er steget meget over 5-6 år, og der er strammet op omkring udbetaling, kreditgivningen og finansiering af flere omgange. Med særligt fokus på netop lejlighedsmarkedet omkring København og Aarhus.

NB! Due dilligence - Risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 30. maj 2018.

Fremgangen på lejlighedsmarkedet har været langvarig. Fremgangen satte ind der først, siden trak de gode takter hussalget med op, og senest er sommerhusene for alvor kommet ud i solen også med et stort spring i salget i 2017. Lejlighedsmarkedet reagerede altså først og stærkest, da boligkrisen blev til noget, der nogle steder minder om en boligfest.

- Fremgangen for husene er kommet senere, og den er kommet i etaper med de store byer først, siden omegnskommunerne, og nu sælges der huse i mere landlige kommuner, siger Michael Dalsager.

Der er altså gode forklaringer på, at hussalget fortsætter op i år.

Husejerne kan også glæde sig over pæne prisstigninger, men der har været tale om en langt mere rolig fremgang end set for lejlighederne.

Husene er på landsplan et stykke fra fortidens priser, og fremgangen er blandet, hvorfor der er områder i landet, hvor en hussælger fortsat ikke får pengene hjem, og der er steder i landet, hvor de hiver de bedste priser hjem set nogensinde.

Der er mange plusser i danskernes økonomi lige nu, så der er grobund for et fortsat godt hussalg.

- Lejlighedsalget ligger historisk set flot, og byerne vil fortsat opleve en stor interesse, men de høje priser har gjort det sværere for flere af køberne at få råd. Faldet i handlerne er endnu ikke set i priserne, men en lavere aktivitet og flere lejligheder til salg vil formentlig lægge en dæmper på de store prisstigninger set indtil nu, siger Michael Dalsager.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS