Der er blevet afholdt  EU-licitation for Byggemodningen på Køge Campus, med de 5 anlægsentreprenører, der kom gennem prækvalifikationen. Kriteriet for at vinde opgaven var billigste pris og de første 4 bydende lå inden for 11 procent, opgaven blev vundet med under 2 procent op til nummer 2. Efter endt "stand-still" perionde er der skrevet kontrakt med Hoffmann.

Efter godkendelsen af anlægsbevillig til Køge Campus på Økonomiudvalgsmødet den 14. juni 2016 samt i Køge Byråd den 21. juni 2016, er der der er blevet afholdt  EU-licitation for Byggemodningen på Køge Campus. Efter endt "stand-still" perionde er der skrevet kontrakt med Hoffmann. Det fremgår af et notat fra kommunen.

NB! ROSKILDE investerer 25 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. september 2016.

Begunstiget af billige priser har det ifølge notatet været muligt at få flere optioner med i kontrakten. Dette medfører, at det inden for budget er mulighed for at få plantet træer langs vejene i Campus, også mod nord for at skærme af for Skandinavisk Transport Center. Samtidig er en stikvej mod nord øst og stier på tværs af området blevet en realitet.

- Det er startskuddet til en enorm udvikling af Campus Køge, som jeg glæder mig meget til at følge. Vi forventer, at Campus vil vokse markant med mange nye uddannelsesinstitutioner, der vil tiltrække tusinder af studerende, kursister og betyde mange hundrede nye arbejdspladser. Campus har allerede været med til at sætte Køge på landkortet som den nye uddannelsesby på Sjælland, og den position vil Campus styrke yderligere i de kommende år, lyder det i en udtalelse fra borgmester i Køge Kommune,  Flemming Christensen.

NB! Frederikssund - byudvikling og investeringer for 12 milliarder 2016-2027. Konferencen afholdes d. 5. oktober 2016.

Udover at gøre klar til nye uddannelser kan der bygges nye studieboliger, og allerede nu skal der bygges veje, parkeringspladser og et nyt torv, som skal være et centralt mødested for de studerende, på Campus Køge. Byggemodningens veje, parkeringsplads, stier og torv skulle gerne stå færdige i sommeren 2017, hvis vinteren ikke bliver for kold eller våd i år. Beplantningerne vil være etableret til efteråret 2017.

Der har været fart på siden, Campus Køge meldte sig på uddannelsesbanen i 2011 med en klar målsætning om at sikre flere en uddannelse i Køge-området. Den nationale målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, mens 60 procent skal tage en videregående uddannelse. Den ambition skal Campus Køge være med til at opfylde.

Indtil nu er det lykkes at samle 8 uddannelsesinstitutioner og lave 18 lokale og regionale partnerskaber, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked. For nylig meddelte Universitetshospital Sjælland, at de ønsker at flytte deres sygeplejeruddannelse og uddannelsen til Bioanalytiker med omkring 1.000 studerende til Campus Køge. Står det til byens borgmester stopper det dog ikke her.

NB! Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 5. november 2016.

- Vi satser benhårdt på at sikre et endnu brede udvalg af uddannelser. Der skal være uddannelser på alle hylder og til alle stadier af livet på Campus Køge. Samtidig skal Campus have et levende og attraktivt studiemiljø med boliger, muligheder for motion og grønne områder, som de mange tusinde studerende og ansatte har lyst til at være med til at udvikle og gøre endnu bedre, siger Flemming Christensen.

På sigt forventes det, at Campus Køge vil udvikle sig til en helt ny bydel i takt med, at den nye bydel Køge Nord, der ligger tæt på Campus Køge, udbygges. Herfra vil fremtidens studerende i 2018 kunne tage toget til eksempelvis København på 20 minutter. Byområdet skal blandt andet udvikles ved hjælp af ideer og drivkraft fra de 8.000 elever, studerende og ansatte, der forventes at få deres daglige gang på campus, når det er fuldt udbygget.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked