Hennes & Mauritz udvider med deres boliginteriørkoncept H&M Home. H&M Home er i dag kun at finde på Sjælland, men koncernen har nu valgt Odense til at videreføre det succesfulde boligkoncept.

Kort tid efter elektronikbutikken Fona lukkede deres butik i Vestergade 43, st. gik Nybolig Erhverv Odense proaktivt efter Hennes & Mauritz som den kommende nye lejer. Forhandlingerne gik meget hurtigt i gang, og udlejer har i perioden oplevet minimal tomgang.

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 20. september 2016.

Vestergade 43, st. er en af de bedste beliggenheder i Odense gågade, hvorfor H&M også med det samme udviste interesse for lejemålet. H&M udvider med H&M Home på placeringen, da det er en unik mulighed for at have alle H&M’s koncepter samlet inden for meget kort afstand.

- Da Fona opsagde lejemålet, var vores første tanke, at H&M skulle ind. Det er et stort lejemål på 800 kvm i stueetagen, der gør det nemt for kunder at komme ind i butikken. Derudover kommer de 2 butikker til at ligge næsten side om side. Det er dejligt, at det lykkedes med H&M og vi ser frem til, at butikken åbner engang i foråret 2017, siger direktør Bent S. Jensen, Nybolig Erhverv Odense.

NB! Odense - de store projekter. Konferencen afholdes d. 24. januar 2017.

Odenses byudvikling tager fart, og det kan mærkes hos Nybolig Erhverv Odense.

- Dette er den 4. internationale kæde, der udvider med såkaldt High Street placering inden for de seneste 2 måneder i Odense City. Dette vidner om, at internationale aktører tror på Odense og bakker op om den positive udvikling, vi ser i øjeblikket. De kommende år vil Odense udvikle sig fra at være en stor by til at være en storby, siger Bent S. Jensen.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS