Hjørring Kommune udbyder et 13.000 kvm stort areal i Hjørring midtby i i projektkonkurrence. Området skal omdannes til en ny bydel.

Projektområdet, der er kendt som området ved ”Vestre Skole”, omfatter det kommunale areal Dronningensgade 6, 12, 16, 18 samt Kochsvej 8. Området er 13.000 kvm stort og har senest været anvendt til blandt andet teater, musikskole, misbrugscenter samt børnehave.

Arealet indeholder desuden en offentlig parkeringsplads med 79 pladser. Området ønskes solgt og udviklet i forbindelse med, at ovennævnte funktioner flyttes. Projektet udbydes til salg uden mindstepris, oplyser kommunen.

NB! Jylland: Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 22. oktober 2019.

"For at fastholde og videreføre ambitionen vil vi i centrum af Hjørring skabe en helt ny bydel – tæt på en af byens smukke, grønne åndehuller, det nye Vendsyssel Teater, gågade og Hjørring Togstation. Visionen er, at området skal transformeres til en ny og attraktiv bydel, der bidrager til at styrke ikke alene Hjørrings midtby men også Hjørrings rolle som kommunens hovedby og byens grønne profil", skriver Hjørring Kommune.

Kommunen ønsker en levende bydel med blandende funktioner og anvendelser. Bydelen skal forene klima- og energimæssige løsninger med arkitektur på en nyskabende og overraskende måde, som giver nye oplevelser i bymidten, og samtidig er indpasset i omgivelserne. Endeligt skal det være en bydel for alle, med nye og blandede boligtyper, der henvender sig til forskellige befolkningstyper og supplerer byens eksisterende boligudbud.

Kommunen lægger op til, at der kan opføres 13.000 kvm byggeri i området. Læs meget mere her.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS