Landets ejendomsmæglere har i øjeblikket svært ved at få armene ned. Salget af villaer og ejerlejligheder ligger i efteråret 2020 på det højeste i mange år med 1.450 hushandler og mere end 500 ejerlejligheder på en uge. Det viser nye opgørelser fra Boligsiden.dk.

I ejendomsmæglerkæden Nybolig glæder man sig over, at Boligmarkedet er kommet mere end helskindet gennem coronapandemien indtil videre.

- Vi har forsøgt at finde frem til, hvorfor boligmarkedet er så resistent, og vores analyse viser, at det er en kombination af en stærk dansk økonomi og det faktum, at vi ikke kan rejse og dermed er kommet meget tættere på vores boliger på grund af faktorer som fx hjemmearbejde, som mange boligejere har været ramt af, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nybolig.

Han forventer, at flyttetrangen vil fortsætte et godt stykke tid endnu, også selv der kommer en vaccine inden længe, som flere medier melder om.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud underlagt BR18. Konferencen afholdes den 25. marts 2021.

- Når vi forhåbentlig snart kommer fri af Coronaen, tror jeg, at der vil gå lang tid, før vi er tilbage i gamle vaner og mønstre. Det har været en lang periode med ændrede livsbetingelser, og mange vil sikkert tage nogle positive erfaringer med videre til livet efter Corona. Blandt andet vores forhold til boligen og Danmark, hvor jeg tror, mange har fået øjnene op for, hvad vores lille land byder på af adspredelsesmuligheder, der faktisk kan konkurrere med udlandet, siger Peter J. Mattsen.

Livet under Corona har ifølge mæglerdirektøren også vist, at man kan arbejde langt fra sin arbejdsplads, og det kan blive en gamechanger for de områder, hvor boligerne traditionelt har været sværere at sælge.

- Vi holder i dag naturligt onlinemøder med hinanden, og derfor kan man faktisk godt bo langt fra kontoret. De digitale muligheder og nye vaner tror og håber jeg kan give et boost til de egne af landet, hvor liggetider er lange og hvor det alt andet lige er sværere at sælge boliger. Under lockdown har mange fundet ud af, hvor vigtig adgang til naturen er, og her har landdistrikterne jo en oplagt fordel, siger Peter J. Mattsen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse