Entreprenørvirksomheden HHM har fået tildelt opgaven med at opføre et nyt sundhedscenter i Hillerød til en sum af 54,5 millioner kr. HHM vandt opgaven efter kriteriet om laveste pris.

HHM skal opføre en 3.900 kvm stor bygning på 3 etager og en mindre ombygning på 400 kvm på 1. etage i det tilstødende FrederiksborgCentret, der får en overdækket forbindelsesbro til sundhedscentret. Entreprisesummen er 54,5 millioner kr., og sundhedscentret skal stå klar til sommeren 2016.

I april 2015 går HHM i jorden på grunden mellem Hillerød Svømmehal og FrederiksborgCentret for at begynde opførelsen af det nye sundhedscenter.

NB! Byudvikling og investeringer for 19 milliarder i Hillerød 2015-2025. Konferencen afholdes d. 28. april 2015.

- Vi er meget glade for, at det er os, der skal løfte opgaven med at opføre det nye sundhedscenter i Hillerød. Det er et projekt, som vi har fulgt længe, og derfor har vi naturligvis været meget spændte på afgørelsen. Hillerød er vores hjemby, og nu skal vi være med på et af de største projekter, der har været gennem de sidste par år. Derudover er det jo spændende at være en del af et projekt, der er blevet til i et dialogisk samarbejde mellem arkitekt, bygherre og brugere. Det giver et stort ejerskab for de fremtidige brugere af sundhedscentret, udtaler Svend Pedersen, der er administrerende direktør i HHM.

Hillerød Sundhedscenter er en hovedentreprise, og bygherren er Hillerød Kommune. HHM skal indgå i et spændende samspil med Nord Architects Copenhagen, Rambøll, Masu Planning samt Cubic Group.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland