De partier, der står bag Budget 2017, har netop besluttet at bevilge 25,1 millioner kr. til at opgradere forholdene på Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Vestervangskolen og Brændgårdskolen. Pengene findes ekstraordinært gennem salg af kommunal ejendom og jord.

Bedre forhold for både leg og læring. Bedre ankomst- og indgangspartier. Bedre toiletfaciliteter.  Det er nogle af de forbedringer, elever og personale på de fire byskoler i Herning nu kan se frem til.

- De senere år har vi brugt rigtig mange penge på helt nye folkeskolebyggerier i Tjørring, Snejbjerg og Vildbjerg, og Lindbjergskolen i Hammerum-Gjellerup er på vej. Nu er det vores vurdering, at det er nødvendigt ekstraordinært at gøre noget ved forholdene på de 4 store byskoler, hvor rigtig mange elever, lærere, pædagoger og forældre har deres daglige gang, siger Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune.

NB! Herning investerer 15 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. marts 2017.

- På landsplan er tendensen, at flere forældre vælger friskoler til deres børn. Det er samme tendens, vi ser i Herning by. Jeg vil gerne understrege, at jeg intet har imod friskoler, og at jeg synes, det er sundt med konkurrence. Men det, vi som byråd har ansvar for, er folkeskolerne. Og der kan vi se, at vi er udfordret i det centrale Herning, siger borgmesteren.

De 25,1 millioner kr. til at opgradere byskolerne findes ekstraordinært på 2016- og 2017-budgettet, blandt andet gennem salg af kommunal ejendom og jord.

NB! Silkeborg investerer 14 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 14. juni 2017.

Herningsholmskolen er oprindelig bygget i 1956 og har 704 elever. Skolen tildeles 7,9 millioner kr. Pengene skal blandt andet bruges til renovering af ankomstområdet, legeområderne og af de toiletter, som børnene ved seneste trivselsmåling pegede på som nedslidte.

Lundgårdskolen er bygget i 1974 og har 570 elever. Skolen tildeles 6,2 millioner kr. Pengene skal blandt andet bruges til at forbinde legeområderne rundt om skolen, forbedre indgang- og ankomstområderne og skabe nye lege- og læringsrum.

Vestervangskolen er oprindelig oprettet helt tilbage i 1882, men er moderniseret og udbygget adskillige gange siden. Skolen har 506 elever og tildeles 4,6 millioner kr. Pengene skal blandt andet bruges til en renovering af forhallen, etablering af et udendørs fitness-område og til at gøre skolegården bedre egnet til leg og læring for både skolens elever og daginstitutionen Molevittens børn.

NB! Nye skoler i København for 5 milliarder. Konferencen afholdes d. 8. december 2016.

Brændgårdskolen er fra 1962 og har 346 elever. Skolen tildeles 6,4 millioner kr. Pengene skal blandt andet bruges til en ny, tydelig indgang, en ny skolegård, der indbyder til leg, oplevelser og læring, og til renovering af toiletter.

Forligspartierne, der står bag aftalen om de 25,1 millioner kr. til byskolerne i Herning, er Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Samling. De godkendte aftalen på et møde i mandag den 28. november 2016.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS