Den nye vejledning om opsætning af skilte for grunde og projekter er nu i høring og indføres her i foråret. I 2018 blev der åbnet op for en rækkenye muligheder for at opsætte reklameskilte, og som følge af lovændringerne har der været et behov for en ny vejledning.

Her er den kommende vejlednin for grunde, bolig- og erhversprojekter:

Skiltning i ikke udbyggede erhvervsområder
Reglerne om skiltning i lokalplanlagte erhvervsområder og i kommuneplanlagte fremtidige
erhvervsområder giver mulighed for skiltning på et tidspunkt, hvor områderne endnu ikke er udbygget og
fortsat har karakter af åbent land. Når skiltningen er midlertidig skyldes det, at områderne inden for kortere
eller længere tid vil blive udbygget og vil dermed ikke længere være åbent land. Når et område ikke
længere er åbent land men bymæssig bebyggelse, gælder forbuddet i § 21, stk. 1, ikke inden for den
bymæssige bebyggelse.
Bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 2, om reklameskiltning i lokalplanlagte erhvervsområder blev indsat i loven i
200432. Bestemmelsen skulle give en videre mulighed for at skilte i erhvervsområder, der var udlagt ved
lokalplan, men hvor området endnu ikke var udbygget og dermed fortsat åbent land.
Baggrunden for at afvige fra forbuddet var, at et lokalplanlagt erhvervsområde under alle omstændigheder
ville udvikle sig til bymæssig bebyggelse i takt med, at det blev udbygget. Erhvervsområder kan udvikle sig
hurtigere eller langsommere, og det kan i nogen tilfælde tage mange år.
Endvidere havde forbuddet i § 21, stk. 1, vist sig uhensigtsmæssigt i de erhvervsområder, hvor der ved
lokalplan var truffet beslutning om, at området skulle bebygges, men hvor de første byggerier endnu ikke
havde frataget området karakteren af åbent land.
Bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 3, om skiltning om salg af erhvervsgrunde mv. i fremtidige
(kommuneplanlagte) erhvervsområder udbygger denne mulighed og giver mulighed for på et meget tidligt
tidspunkt, dvs. før der er lokalplanlagt og byggeriet påbegyndt, at opsætte et eller flere skilte om salg af
fremtidige erhvervsgrunde og erhvervsudvikling.

Reklameskiltning i lokalplanlagte erhvervsområder

Forbuddet gælder ikke skiltning om virksomheder og om salg af erhvervsgrunde, der opsættes i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der inden for lokalplanlagte erhvervsområder i det åbne land kan
opsættes skilte om salg af erhvervsgrunde og om virksomheders beliggenhed, selvom skiltet ikke opsættes
lige ved virksomheden, dvs. umiddelbart ved bygningerne, som det ellers kræves for virksomhedsreklamer
efter § 21, stk. 2, nr. 1.
Det betyder, at det er muligt at opsætte reklameskiltning i et område, hvor der ved lokalplan er truffet
beslutning om, at området skal bebygges, men hvor de første byggerier endnu ikke fratager området
karakteren af åbent land. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsens § 3-6.
Bekendtgørelsen: om reklameskiltning i lokalplanlagte erhvervsområder
Bekendtgørelsens §§ 3-6 indeholder de nærmere regler om skiltning i lokalplanlagte erhvervsområder, der
giver nuværende og kommende erhvervsvirksomheder mulighed for reklameskiltning, selvom området
fortsat helt eller delvis har karakter af åbent land.
Virksomheder i området må opsætte skilte, der oplyser om de enkelte virksomheders beliggenhed, hvor
skilte må opsættes og deres størrelse, udformning og indhold. Reglerne er som de øvrige regler i
bekendtgørelsen udformet under hensyn til en afvejning af virksomhedernes behov for skiltning og
hensynet til landskabet.
Også kommende virksomheder har mulighed for skiltning om salg af erhvervsgrunde inden for det
lokalplanlagte område med et skilt på den enkelte grund med oplysning om salg af den pågældende grund
eller andre erhvervsgrunde i området. Hvor der foregår byggearbejder med henblik på opførelse af en
virksomhed, må der ved skiltning oplyses om byggeriet og den kommende virksomhed.
Skilte må ikke opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er
bymæssig bebyggelse, og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej.

Reklameskiltning om salg af erhvervsgrunde og erhvervsudvikling i kommende (kommuneplanlagte) erhvervsområder

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, giver mulighed for skiltning, der oplyser om eller reklamerer for kommende
erhvervsområder i det åbne land. Hvor bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 2, vedrører lokalplanlagte
erhvervsområder, dvs. områder, hvor den præcise planlægning efter planloven er på plads, og
virksomhederne kan gå i gang med bebyggelse, omhandler bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, et tidligere
tidspunkt i processen, hvor der endnu ikke er lokalplanlagt, men hvor området i en kommuneplan – og
endnu ikke i en lokalplan - er udlagt som erhvervsområde.
Skiltningen kan opsættes i et område, der i en kommuneplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at
området ikke er udbygget. Som for de øvrige undtagelser fra forbuddet i § 21, stk. 1, gælder der nærmere
regler i bekendtgørelsen om mulighederne for skiltning.
§ 21, stk. 2, nr. 3: Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for) skiltning om salg af erhvervsgrunde og
erhvervsudvikling, der opsættes i et område, der i en kommuneplan er udlagt som erhvervsområde,
uanset at området ikke er udbygget,
Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller ejeren af en ejendom på et tidligt
tidspunkt kan opsætte et eller flere skilte for salg af fremtidige erhvervsgrunde og erhvervsudvikling i et
område, der i en kommuneplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området endnu ikke er udbygget
og dermed åbent land.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for opsætning af reklameskilte for specifikke, kommende virksomheder i
området eller de byggefirmaer mv., der skal stå for udførelsen af byggeri og andet i området33
.
Formålet med bestemmelsen er, at de forbipasserendes opmærksomhed i videre omfang vil kunne
henledes på den fremtidige erhvervsudvikling i den pågældende kommune og de muligheder, der måtte
være for erhvervelse af en erhvervsgrund og for, at en virksomhed vil kunne placere sig i den pågældende
kommune.
Erhvervsområder, der er udlagt i en kommuneplan, kan være meget store. For at begrænse antallet af
reklameskilte og minimere den landskabelige påvirkning af sådanne skilte er der fastsat nærmere regler i
bekendtgørelsen om placering og udformning af skiltningen.


Bekendtgørelsen: om reklameskiltning om salg af erhvervsgrunde og erhvervsudvikling i kommende
(kommuneplanlagte) erhvervsområder
Bekendtgørelsens § 7 og § 8 indeholder de nærmere regler om skiltning i kommuneplanlagte
erhvervsområder, der endnu ikke er lokalplanlagt.
Efter bekendtgørelsen er det muligt at opsætte i alt op til tre skilte om salg af erhvervsgrunde og
erhvervsudvikling i området, uanset at området endnu ikke er udbygget og fortsat helt eller delvis har
karakter af åbent land. Der må ikke på en ejendom tillige opsættes et skilt i overensstemmelse med § 5, stk.
1, uanset om betingelserne herfor er opfyldt. Det er et valg.
Skilte om salg af erhvervsgrunde i kommuneplanlagte erhvervsområder efter § 21, stk. 2, nr. 3, skal
opsættes så tæt som muligt på eksisterende bymæssig bebyggelse, mindst 1,5 m fra kørebanekant eller
cykelsti (§ 7), og der er fastsat nærmere regler om skiltningens udformning og størrelse mv. Ligesom for de
lokalplanlagte erhvervsområder må skiltning ikke opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje
og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse, og skiltene må ikke være vendt eller henvendt
mod motorvej eller motortrafikvej.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND