Sommerhusmarkedet er i topform, hvilket blandt andet skyldes lave renter, høj jobsikkerhed, store friværdier og en generel ro i økonomien.

På Sjælland er det Højby ved Sejerø Bugten, der har haft den største stigning i antallet af solgte sommerhuse. Her blev der solgt 122 sommerhuse sidste år mod 90 året før, hvilket svarer til en stigning på 36 procent. Det viser nye tal fra Boliga.

Også i Gedser og Rødby på Falster og Lolland og i Pandrup ved Jammerbugten blev der sidste år indgået 30 procent flere handler end i 2017.

- Helt generelt går det godt på sommerhusmarkedet - det gjorde det også i 2017 og 2018. Så, hvor markedet lige stiger og falder, kan være præget af tilfældigheder. Men der er dog en tendens til, at vi kigger lidt længere væk fra de større byer, hvor der har været en kraftig fremgang og ud i de billigere områder, hvor der endnu ikke har været helt så meget gang i den endnu, siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2019.

- Sommerhusmarkedet er det bedste, vi har set i 12-13 år - og 2019 bliver også godt. Der er rigtig meget, der bliver ved med at spille: Lave renter, høj jobsikkerhed, store friværdier og en generel ro i økonomien, der gør, at man har råd til en luksusvare som et sommerhus, siger Mira Lie Nielsen.

Knap så mange handler
Sommerhusområderne i Harboøre, Farsø, Asnæs og Kalundborg måtte derimod se lidt længere efter køberne. De 4 byer - der fordeler sig fra Vesterhavet, i området omkring Limfjorden og på den sjællandske vestkyst - er således de steder, der oplevede de største fald i antallet af sommerhushandler fra 2017 til 2018.

Ifølge Boligas oplysninger om de seneste års sommerhushandler blev der nemlig indgået mellem 30 og 36 procent færre handler i disse byer.

En af de senere års helt store højdespringere; Tisvildeleje - der traditionelt ligger blandt landets mest eksklusive sommerhusområder - har også oplevet et lille fald. I den attraktive kystby i Nordsjælland blev der således indgået 45 sommerhushandler sidste år mod 54 i 2017. Det svarer til en forskel i antallet af handler på 17 procent.

Her kan du se de sommerhuse, der netop nu er udbudt til salg i Danmark.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse