Hvordan skaber man aktivt byliv og sammenhold i en helt ny bydel? I en ny 155.000 kvm masterplan i Humlestaden, der ligger i udkanten af Göteborg, er svaret fælleshaver og grøn bevidsthed.

Henning Larsen har vundet konkurrencen om at udvikle et stort område syd for Göteborg. Den nye bydel skal hedde Humlestaden og vil skabe fælleskab gennem grønne områder og fælles haver.

Masterplanen er udviklet sammen med Stena Fastigheter og Ikano Bostad og kombinerer det moderne bylivs kvaliteter med natur og mulighed for en selvforsynende livsstil. Ifølge Partner Søren Øllgaard, er det intentionen at Humlestaden skal tiltrække mennesker, der sætter sammenhold og nærhed til naturen i højsædet.

- Haver kan være et lige så stærkt mødested som en plads eller et shoppingcenter. I Humlestaden bruger vi naturen som en driver for samværet. Samtidig er vi inspireret af det aktive gadeliv i Göteborgs Haga-kvarter, og kombinerer det her med muligheden for at skabe små netværk af haver og fælles aktiviteter i naturen, udtaler han.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

Den nye by udgør et areal på omkring 155.000 kvm i Göteborgs Västra Frölunda kvarter. Humlestaden, der oversættes til “Humlebyen,” refererer til områdets tidligere funktion som hovedsæde for et af Sveriges største bryggerier, Pripps. Før bryggeriet var området dedikeret til lokalt landbrug og frugtplantager.

Konceptet for Humlestaden finder inspiration i byhave-bevægelsen, der daterer sig tilbage til England i slutningen af 1800-tallet og var en reaktion på det hektiske og fortættede liv i de industrialiserede engelske byer.

Udover boliger og haver vil området også rumme en skole, offentlige servicefunktioner og erhvervsbygninger. Byggeriet af Humlestaden begynder i 2022 og vil huse 3.000 indbyggere, når det forventes at stå færdigt i 2024.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS