I samarbejde med BO-HUS, ETN Arkitekter, Autens og MOE har Henning Larsen & Skala Arkitekter vundet opførelsen af en 8.450 kv stor skole i Sundby på Lolland-Falster.

Ny skole i Sundby skal være børnenes hus. Den nye skole opføres med høje ambitioner om lokal forankring, nærvær, læring og bæredygtighed.

- Vi har gentænkt måden af bygge og tænke skoler på med den nye skole i Sundby. Både i forhold til læringsmål og bæredygtighed, men også skolens rolle i et lokalsamfund. Det har været et fokus fra start, hvordan skolen og lokalområdet kan skabe værdi for hinanden, siger Mads Heinberg, designansvarlig arkitekt, Skala Arkitekter.

Når skolen i Sundby slår dørene op, vil den have en kapacitet til 580 børn og 100 ansatte fordelt på 2 etager, og yderligere danne ramme om hverdagen for CKR-afdelingens elever og personale. Skolens bygningsmæssige struktur er tænkt med en høj grad af fleksibilitet, således at funktioner umiddelbart kan skifte placering og indretning, ved ændrede behov, ligesom en fremtidig udvidelse fra 2 til 3 spor, er indtænkt i projektet fra starten.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 11. marts 2021.

- Vi besluttede tidligt i den kreative proces, at den ny skole måtte være en landskabsskole, og at spændfeltet, vi arbejder i, er mellem læring og landskab. Det handler ikke kun om den læring, der foregår i bygningen, men hele ruten til og fra skolen, og den måde skolen kobler sig fast til lokalsamfundet, siger Eva Ravnborg, projektdirektør, Henning Larsen.

Den nye skole opføres med yderligere funktioner som bibliotek, café, idrætsaktiviteter og musikskole. De er placeret centralt og udadvendt og inviterer lokalsamfundet indenfor, uden for normal skoletid. Skolen danner ramme for kulturelle og sociale begivenheder hele døgnet rundt. Samtidig danner husets tag en bakke, et udkigspunkt, som tilbyder et langt kig over landskabet.

Dagslys, fugtregulering, akustik og luftkvalitet skal være med til at skabe et godt indeklima, og Ny skole i Sundby bliver derfor landets første svanemærkede skole. Den nye skole overholder energikravene for lavenergiklasse 2020 i henhold til BR18. Facaden, indvendige paneler og terrassebrædder er svanemærket og sporingscertificeret i henhold til FSC eller PEFC.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne