Det tog blot 14 dage at få solgt de 3 huse, der blev sat til for sammenlagt 735.000 kvm. Blandt mange interesserede løb lokal kvinde med det hele.

Ifølge JyskeVestkysten er de 3 huse på vejen Nypølsrend på Sydals ikke længere til salg.

- Jeg har fået solgt dem alle sammen. Det gik faktisk ret hurtigt - omkring 14 dage, fortæller Bjarne Westh Hansen, mangeårig ejendomsmægler og ejer af Nybolig Sønderborg.

Vejen rummer 2 huse på 77 og 87 kvm fra 1969 og 1962, som blev sat til salg for henholdsvis 145.000 kr. og 195.000 kr. Dertil kommer et sommerhus fra 1902, der ligger på en 1.400 kvm stor grund. Det blev sat til salg for 395.000 kr.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

- Interessen har været meget stor. Jeg har fået henvendelser fra hele landet. Jeg holdt et enkelt åbent hus-arrangement, og alene der kom 10-14 hold, fortæller Bjarne Westh Hansen til JyskeVestkysten.

Han ønsker over for avisen hverken at oplyse den endelige salgspris, hvem køber er, eller hvad planen for ejendommene er. Men han kan berette, at køber er en lokal kvinde.

Tingbogen afslører dog, at ejendommene er solgt for henholdsvis 145.000 kr., 195.000 kr. og 376.800 kr. og dermed samlet 716.800 kr.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS