Heimstaden har hentet Christian Fladeland ind som direktør. Han tiltræder den 16. januar 2019.

Heimstaden oplyser, at Christian Fladeland den 16. januar 2019 tiltræder som ny direktør.

Ud over ansvaret for den eksisterende investeringsafdeling med 10 ansatte i Sverige og Norge skal han etablere en ny investeringsafdeling for hele Heimstaden i København og rekruttere 10-12 ansatte i løbet af 2019.  Ambitionen er at bygge Europas stærkeste investeringshold inden for køb og udvikling af boligejendomme.

Først og fremmest kommer fokus til at være på Skandinavien og Nordeuropa, men med tiden skal andre dele af Europa og verden også omfattes af investeringsafdelingen.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

– Vi kunne ikke have ansat en bedre leder for vores investeringsvirksomhed end Christian. Christian deler vores vision om at forenkle og forbedre hverdagen for vores lejere, og han ved, at vi i Heimstaden investerer både med hjerte og hjerne. Vi køber og udvikler ejendomme, som er gode boliger for vores lejere, og som samtidig støtter vores langsigtede ambitioner på miljøområdet og giver attraktive risikojusterede afkast, siger administrerende direktør for Heimstaden, Patrik Hall.

Christian Fladeland er 32 år og kommer fra en position som partner i Colliers - tidligere Sadolin & Albæk, hvor han har været i 12 år.

- Trods sin unge alder er Christian anerkendt som en af branchens stærkeste profiler. Han styrker Heimstadens hold som en blandt af Zlatan og Messi. Bedre bliver det ikke, siger Patrik Hall.

Selv glæder Christian Fladeland sig til den nye udfordring.

– Fredensborg og Ivar Tollefsen er handlekraftige og meget kompetent ejere, og i kombination med en stor investeringskapacitet skaber det unikke muligheder for at lede en investeringsafdeling med globalt udsyn. Jeg glæder mig til at skabe et hold, der operationelt, analytisk og finansielt er "best-in-class", siger Christian Fladeland.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS