Et nyt kraftvarmeværk i Sorø bliver landets første til at køre på haveaffald fra de lokale borgeres for- og baghaver. Det er Hørsholm-firmaet Dall Energy, som bygger værket, der skal stå færdigt i 2021.

Værket ligger på Kragelundsvej og bliver 22 meter højt. Det bliver beklædt med lodretstående trælameller og på taget skal der vokse græs og urter (sedum-tag). 

Dall Energy vandt opgaven efter et EU-udbud, og prisen for værket bliver 237 millioner kr.

Anlægget designes til drift på 100% have-affald men kan også bruge normal skovflis, hvilket giver brændselsfleksibilitet. I første omgang bliver det 80 procent haveaffald der brændes af og yde op til 12 MW varme og 1 MW elektricitet.

Designet af anlægget begyndte i 4. kvartal af 2019, og anlægget står færdigt i sommeren 2021. 

Sorø-borgerne får en besparelse på 3.750 kr per husstand per år for et 130 kvm hus i forhold til det nuværende værk, som fyrer med naturgas, hvor snitprisen er 15.600 kr. En besparelse på 23 procent. 

Haveaffaldet stammer fra 11 lokale haveaffaldspladser, der samler haveaffald fra 300.000 borgere. Det vil levere fjernvarme til 3.200 borgere i Sorø og el svarende til 2.220 borgeres forbrug.

Baggrund

AffaldPlus er ejet af kommunerne Faxe, Sorø, Næstved, Vordingborg, Slagelse og Ringsted og står for alle deres genbrugs- og haveaffaldspladser.

Den 1. januar 2018 overtog AffaldPlus Sorø Fjernvarme fra energiselskabet SEAS-NVE.  

Fra 2019 blev det langt dyrere at producere energi på gas i Danmark, fordi statens elproduktionstilskud bortfaldt. 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning