Harboe Bryggerierne har stigende fokus på eksport og opfører nu et 1.200 kvm stort besøgscenter. Med MOE som rådgivende ingeniør er PLH Arkitekter totalrådgiver på besøgscentret, som skal være med til at brande Harboe internationalt.

Det nye besøgscenter opføres i tilknytning til Harboe Bryggeriernes eksisterende bygninger ved Skælskør Fjord. Besøgscentret fremstår med store glasfacader og et geometrisk kantet tag, hvor 3 nye saddeltage, rejser sig som sejl ud mod fjorden.

- Det er jo et gammelt bryggeri bestående af utrolig mange bygninger. Det er også et lidt skånsomt miljø med en beliggenhed lige ud til fjorden. Byggeriet skal gerne være med til at understrege, at Harboe er en meget visionær virksomhed, der producerer til det globale marked. Derfor er det en ret ekspressiv bygning, der skiller sig markant ud i byen. Samtidig har den lidt maritime træk over sig med de trekantede former, hvilket har noget at gøre med, at virksomheden altid har været knyttet sammen med sejlsport, siger arkitekt og partner i PLH Arkitekter, Søren Mølbak.

Besøgscentret er hovedsageligt disponeret i 1 plan. En mindre del af bygningen, som indeholder servicefunktioner, er i 2 etager, hvor den øverste del udnyttes til teknik. I alt der tale om 780 kvm nybyggeri, mens 450 kvm eksisterende lokaler ombygges. Det kommende besøgscenter vil både indeholde kontorer, et auditorium til 75 mennesker, udstilling af 2 kongelige dragebåde samt en lounge bar, hvor Harboes produkter kan fremvises.

NB! Byudvikling for 13 milliarder i Helsingør. Konferencen afholdes d. 20. august 2015.

Efter en årrække med faldende indtjening steg omsætningen i Harboe Bryggerierne i 2013/14 til 1,6 milliarder kr., hvilket især skyldes stigende efterspørgsel på drikkevarer på en lang række af de internationale markeder, som virksomheden opererer på. Koncernens ledelse ser et udviklingspotentiale på de internationale markeder og forventer, at de vil drive en stadig større del af både vækst og indtjening i Harboe i de kommende år.

- Så det er i virkeligheden en ret global virksomhed. Mange forbinder jo Harboe med discountøl, men de er i virkeligheden et andet sted i dag. Når de har kunder fra udlandet, der skal ned og forhandle kontrakter, så skal de imponeres, når de kommer ind i det her hus. Det skal fortælle historien om, at Harboe er en familiedrevet virksomhed, og om hele det værdisæt, som virksomheden har, siger Søren Mølbak.

- Samtidig har vi forsøgt at afbalancere arkitekturen i forhold til det lidt skånsomme miljø ved fjorden med de små huse, der ligger ned til vandet og det lokale byliv. Det er en balancegang mellem ikke at være alt for vild, samtidig med at man gerne vil fremstå ekspressiv, fortæller Søren Mølbak.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune har godkendt byggeriet af besøgscentret, som efter planen skal stå klar i begyndelsen af 2017.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.