Villaen blev i marts 2022 sat til salg for 27 millioner kr., men nu er den sat ned i pris.

Da dette 250 kvm store hus midt på Frederiksberg i slutningen af marts kom til salg for 27 millioner kr., var det landets dyreste ”håndværkertilbud” til salg.

Men her efter knap 2 måneder på markedet er det bekostelige boligtilbud skåret ned i pris med flere millioner.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Faktisk kan du nu spare 3,5 millioner kr. på det næsten halvandet hundrede år gamle hus, som ligger på Poul Møllers Vej med Frederiksberg Have lige om hjørnet.

Beløbet, du altså nu skal betale for at overtage nøglerne, lyder på 23,5 millioner kr. - og er stadig landets dyreste af sin slags.

Frederiksberg - projekter for 6 milliarder. Konferencen afholdes den 6. oktober 2022.

Hjemmets skal ”sættes i stand fra A til Å”, som den lokale mæglerbutik EDC Poul Erik Bech, Frederiksberg C, skriver i boligens salgsmateriale, men du kan stadig finde flere af de originale herskabelige detaljer fra 1870erne rundt omkring i de 10 værelser.

Det er ikke mange villaer, der kommer til salg hvert år på Frederiksberg, og det er også en af grundene til, at priserne for den sjældne vare er så høj.

I øjeblikket er der ifølge Boliga.dk bare 17 villaer til salg i Frederiksberg Kommune, der i gennemsnit koster omkring 90.500 kr. per kvm. Det dyreste udbud i det eksklusive boligområde lige nu er et hus Laurids Bings Alle på næsten 300 kvm, der koster 35 millioner kr.

I øjeblikket er det kun Gentofte Kommune lige nord for København, der kan bryste sig af, at have højere kvm-rpriser end Frederiksberg. I Gentofte skal der nemlig i øjeblikket betales 84.500 kr. per kvm. Til sammenligning ligger prisgennemsnittet for hele landet på 16.600 kr. per kvm for villaer.

Se det dyre håndværkertilbud her.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND