Byggeriet af Hellebæk Klædefabriks 32 nye boliger er officielt gået i gang,. Det blev markeret den 24. juni 2022, hvor grundstenen blev lagt.

Grundstensnedsættelsen og udviklingen af de 32 nye boliger markerer anden del af fornyelsen af Hellebæk Klædefabrik ved Helsingør. Senest er den ene fløj på 900 kvm blevet omdannet til kontorlokaler i 2021, og næsten alle kontorlejemål er udlejet.

DEAS Asset Management fungerer som udvikler og aktiv bygherre på projektet samt står for administration og drift. EDC, Helsingør varetager salget af boligerne for Velliv og PensionDanmark, som ejer Hellebæk Klædefabrik.

Over 200 personer har allerede skrevet sig op som interesserede til ejerboligerne, der står klar i forår og sensommer 2023.

Boligerne bliver DGNB-certificeret til minimum Guld med ambition om Platin. Førhen bestod 100 procent af energiforsyningen til Hellebæk Klædefabrik af naturgas. Når transformationen er gennemført i 2023, reduceres brugen af naturgas til cirka 10 procent, og dermed består omkring 90 procent af den fremtidige energiforsyning af bæredygtig jordvarme og varmepumper.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

– Projektet bidrager til flere muligheder og øget livskvalitet. Kort sagt mere ud af livet til beboere, naboer, foreninger i området og Vellivs pensionskunder. Det har været vigtigt for os at skabe attraktive klimavenlige boliger, og det er vores ambition, at Klædefabrikken også gennem samskabelse af ny vinterbadebro og nye forsamlingslokaler kan skabe rammerne for øget livskvalitet og fællesskab gennem møder på tværs, udtaler ejendomsinvesteringschef fra Velliv, Solveig Rannje.

Werk Arkitekter har udviklet visioner og lokalplan sammen med virksomheden Andel og BM Arkitekter. Werk arkitekter, Øllgaard Rådgivende Ingeniører og Aaen Engineering har projekteret byggeriet, og BGB har været samarbejdspartner siden opstart af lokalplan og udfører byggeriet i totalentreprise. Engel & Völkers varetager erhvervsudlejningen, og EDC, Helsingør varetager salget af boligerne.

Forvandlingen af Hellebæk Klædefabrik til boliger og kontorer startede i 2020 og forventes afsluttet i 2023.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked