Randers Byråd har på mødet den 12. november godkendt ansøgninger om at opføre 111 nye almene boliger til en samlet pris på knap 200 millioner kr. Det drejer sig om 24 boliger på Vidarsvej, 55 boliger i Kærsmindeområdet og 32 boliger på Markedspladsen.

Byggeriet af nye almene boliger i Randers kan nu for alvor tage fart efter, at byrådet på mødet den 12. november 2018 godkendte byggeprojekter for knap 200 millioner kr. svarende til i alt 111 nyopførte almene lejeboliger.

Boligerne kommer til at ligge på 3 forskellige placeringer i Randers by. På Vidarsvej har byrådet godkendt en ansøgning fra Randers Boligforening af 1940 om at opføre 24 familieboliger til 30 millioner kr.

En ansøgning fra Randers Boligforening af 1940 om at opføre 55 boliger fordelt på 5.560 kvm på Kærsmindebadets tidligere areal til 108 millioner kr. er ligeledes blevet godkendt, selvom Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod projektet.

NB! Jylland: Højhusbyggeri: Krav og løsninger. Konferencen afholdes d. 21. november 2018.

- Der har vi et område, som sagtens kan bære et privat initiativ, sagde formand for Miljø- og Teknikudvalget og medlem af byrådet for Dansk Folkeparti, Frank Nørgaard, som samtidig ærgrede sig over, at der ikke blev udmøntet midler til almene boliger i kommunens landdistrikter.

Foruden de 2 projekter fra Randers Boligforening af 1940 blev en en ansøgning fra Domea Randers om at opføre 32 familieboliger på Markedspladsen i det centrale Randers godkendt. Projektet beløber sig til 60 millioner kr.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030