City Ejendomme har fået grønt lys til at forhøje bebyggelsen i Algade 16 og 16A ved Salling i gågaden i Aalborg. Samtidig gives der mulighed for at indrette boliger fra 1. sal og op.

Byrådet i Aalborg har endeligt vedtage en lokalplan og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for, at Algade 16 A kan bebygges i 3 etager plus tagterrasse, mens Algade 16 kan bebygges i 4 etager plus tagterrasse. I alt gives der mulighed for 1.550 kvm i bebyggelse i lokalplanområdet.

- Det er en lokalplan, der viser, at vi kan arbejde meget fleksibelt i forvaltningen. For da vi oprindeligt fik henvendelsen fra City Ejendomme, da havde man allerede en ankerlejer til den ene af butikkerne og ville gerne i gang. Så de gik sådan set i gang med byggeriet inden for den eksisterende kommuneplanramme og lokalplan. Så har vi bygget denne på som et lokalplantillæg, der betyder, at man kommer til at bygge de 3 etager ud mod torvet og 4 etager ved siden af. Det er så det, man går i gang med lige om lidt, når byrådet forhåbentligt har nikket ja til planen, sagde by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen på mødet.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2018.

For bebyggelsen i 4 etager mod Algade 16 skal de 2 øverste etager tilbagetrækkes fra facadelinjen, således at facaden ikke fremstår for dominerende set fra Algade. Tage skal udformes som flade tage med mulighed for etablering af tagterrasser.

På tagterrasser kan der etableres trapperum og elevatortårne. For at skabe sammenhæng med den øvrige bebyggelse omkring torvet vest for lokalplanområdet stilles der krav om, at facader på bebyggelsen i den vestlige del af området skal fremstå i murværk eller med lette facadematerialer såsom eternitbeklædning, pulverlakeret stål, zink, kobber eller lignende.

Bebyggelsen i den øvrige del af lokalplanområdet skal fremstå med facader i tegl enten som blank eller pudset mur, således at den nye bebyggelse opføres i samspil med den eksisterende nabobebyggelse.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter