Der skal blandt andet bygges punkthus i 6-8 etager på den 32.500 kvm store jernstøberigrund i Holbæk, som selskab med advokat i spidsen købte i februar 2019.

Kommunalbestyrelsen i Holbæk godkendte den 17. juni 2020 en ny lokalplan for jernstøberigrunden. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en helhedsplan udarbejdet af Årstiderne Arkitekter på vegne af Jernstøberiet P/S, som ifølge SN.dk overtog grunden fra GH Ejendomsleasing i februar 2019.

Størstedelen af området er omfattet af det gamle jernstøberi, som lukkede ned for produktionen i 2012. Området har siden ligget ubenyttet hen.

TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes d. 24. september 2020.

"I denne omdannelse er der lagt vægt på at spor, reminiscenser, inventar og detaljer fra den tidligere anvendelse, søges indarbejdet i den kommende bebyggelse og dennes udearealer, så den tidligere historie og arealets fortid som industriareal videreformidles. Gennem en varieret bebyggelsesplan, udnyttes den optimale beliggenhed i forhold til bymidten og stationen. Det er således formålet, at det nye plangrundlag skal understøtte Kommunalbestyrelsens ønske om at omdanne et tomt område i byen til et nyt bymæssigt boligområde, som kan skabe byliv og tryghed i et samspil med de øvrige boligbebyggelser i området", fremgår det af lokalplanen.

"Området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, hvor der lægges vægt på en bymæssig tæthed", fremgår det videre.

Ifølge lokalplanen skal der bygges rækkehuse i 2 etager på den østlige del af grunden, mens der skal bygges punkthuse i 6-8 etager centralt på grunden. Desuden skal der bygges boliger i 2-3 etager mod eksisterende karrébebyggelse nordvest for grunden og i 4 etager mod Lundemarksvej, hvor en eksisterende grøn kant fastholdes i form af eksisterende træbeplantning.

Ifølge helhedsplanen kan området i alt rumme 277 boliger fordelt på 29.200 kvm.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter