Gefion Fuglebakkekollegiet til 198 millioner kr. blev færdigt i december 2019, hvor de studerende samtidigt flyttede ind. Nu er det solgt for knap 200 millioner kr.

Som følge af den store mangel på studieboliger i København har Gefion Group opført en række kollegier i Københavnsområdet. Senest har Gefion Group udviklet, opført og udlejet et kollegie tæt på Fuglebakken Station - Gefion Fuglebakkekollegiet.

Det 4.270 kvm store kollegie er opført af Q-Consrruction i totalentreprise og tegnet af Skala Arkitekter med Akademiingeniør Svend Poulsen som ingeniør. Det er nu solgt til en gruppe investorer, skriver Gefion Group i en pressemeddelelse. Selskabet oplyser, at det er solgt for knap 200 millioner kr.

Gefion Fuglebakkekollegiet er nabo til områdets historiske vandværk, som Rasmus Storgaard har ombygget til et levende hus med café, restaurant og mødefaciliteter.

Gefion Fuglebakkekollegiet har 71 studieboliger og 72 værelser beliggende i 18 delelejligheder – alle med eget køkken og bad og højhastighedsinternet. Studieboligerne er på 35-48 kvm og delelejlighederne er på 93-98 kvm. Derudover er der 7 opholdsrum med fælleskøkken, hvor de studerende kan mødes eller lave fællesarrangementer.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

- Vi oplever stor interesse for vores studieboligprojekter både fra studerende, som vil leje sig ind på kollegierne og fra investorer, som ønsker at investere i udlejningsejendomme, og samtidig gøre en forskel ved at bidrage til at afhjælpe den store mangel på studieboliger i København, udtaler Thomas Færch, administrerende direktør i Gefion Group.

Udover Gefion Fuglebakkekollegiet er Gefion Group ved at konvertere en tidligere erhvervsejendom i Ballerup til 262 studieboliger. Ballerup har de seneste par år tiltrukket mange studerende på grund af flere uddannelsesinstitutioner, men antallet af studieboliger er ikke fulgt med.

På Engvej på Amager, klos op ad Femøren Metro Station, konverteres en tidligere erhvervsejendom til blandt andet 287 studieboliger og 75 almene studieboliger. Ved Hans Knudsens Plads på Østerbro opføres Gefion Ryparkenkollegiet med 133 studieboliger med planlagt indflytning til sommer.

Derudover ombygges den tidligere politistation i Store Kongensgade i København til 72 studieboliger. Og Ved Stadsgraven opføres 40 delelejligheder til op mod 150 studerende, som allerede er solgt til DIS. I 2018 opførte og solgte Gefion Group Tobakskollegiet med 175 studieboliger til en række investorer.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning