Væksten i Gefion Group fortsætter, og virksomheden flytter i nye lokaler på Kgs. Nytorv. Ejendomsudvikleren er siden starten i 2014 vokset fra 4 til nu 17 medarbejdere.

Gefion Group har købt et 400 kvm stort kontor på Strøget på hjørnet af Østergade og Kgs. Nytorv og er flyttet ind efter en større renovering. Ejendommen fra 1899 går under navnet Rolex-huset på grund af den store Rolex lysreklame, der er på taget ud mod Kgs. Nytorv, oplyser Gefion Group.

- Ved renoveringen opfylder kontoret moderne behov samtidig med, at arkitekturen og indretningen er ført tilbage til det oprindelige udtryk med stuk, flotte gulve, hvide træpaneler med mere, lyder det fra Gefion Group.

NB! Frederiksberg investerer 18 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 27. februar 2018.

Gefion Groups vækst og udvikling er på Gazelle niveau, og ejendomsudvikleren er siden starten i 2014 vokset fra 4 til nu 17 medarbejdere. Fra 2014 til 2016 er årets resultatet før skat vokset fra 4,3 millioner kr. til 65,5 millioner kr., og nettoomsætningen er vokset fra 9,2 millioner kr. til 211,2 millioner kr.

Gefion Group arbejder i øjeblikket med udviklingen af 165.000 kvm med 3.000 boliger og erhvervsenheder i København og i omegnskommunerne. Projektværdien er i alt på 5 milliarder kr.

Selskabet er blot 4 år gammelt og startet af administrerende direktør Thomas W. Færch og udviklingsdirektør Henrik Nissen. Gefion Group er markedsleder har specialiseret sig i omdannelse af tidligere erhvervsejendomme til boliger, men selskabet udvikler desuden en række nybyggerier. Selskabets egenkapital udgør 74,8 millioner kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.