Halvandet år før åbningen er der stor interesse for erhvervslokaler tæt på Odense Letbane, melder EDC Erhverv. Næsten hver 3. fynske virksomhed har flytteplaner.

Selv om den først ventes at køre fra efteråret 2021, er lokale virksomheder allerede begyndt at orientere sig mod Odense Letbane, lyder det i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Odense.

- Letbanen bliver et plus for medarbejderne, og for virksomhederne er det bestemt ikke ligegyldigt, hvor de placerer sig. Odense ligger så centralt, at man kan nå stort set alle andre dele af Fyn inden for cirka en halv time, og mange virksomheder lægger vægt på, at det er nemt at komme til og fra, og derfor er både letbanen og motorvejen attraktive placeringsmuligheder, fortæller Simon Vinther Blach, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Odense på Vestre Stationsvej.

Første etape af Odense Letbane omfatter 26 stationer eller stop fordelt på en 14,5 kilometer strækning fra Tarup i nordvest til Syddansk Universitet og Hjallelse i syd.

Med stigende indbyggertal, øget beskæftigelse og fremgang for erhvervslivet, herunder Odenses klynge af robotvirksomheder, har den fynske hovedstad haft pæn efterspørgsel på kontorarealer, men udviklingen er ved at bremse lidt op.

Seniorboliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 28. april 2020.

- De senere år har der været en tendens til, at en større del af det fynske erhvervsliv er blevet koncentreret i og omkring Odense. Vi vurderer dog, at lejeniveauerne vil ligge forholdsvis uændrede. Når mange virksomheder søger nye lokaler, er der i høj grad tale om ønsker om energirigtige og effektive kvadratmeter, så behovet per ansat ikke er så stort. Desuden er der udsigt til øget udbud af kontorer, siger Simon Vinther Blach.

Næsten hver 3. virksomhed i Odense og på det øvrige Fyn har flytteplaner inden for det næste par år ifølge EDC Erhvervs forventningsundersøgelse. Og virksomheder i flyttetanker har fået mere at vælge imellem.

- Især 2 steder er mange nye kontor-kvm på vej. Det gælder Munkebjerg Park, hvor det lokale ejendomsselskab Barfoed Group bygger boliger og kontorer, og det gælder udviklingsområdet Cortex Park lidt syd for selve Odense. Begge steder bliver der bygget meget, og det kommer til at påvirke hele markedet et stykke tid, vurderer Simon Vinther Blach fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Odense.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS