På mindre end 4 måneder er det lykkedes startup’en Frame at sikre endnu en funding i millionklassen og samtidig få investorer med i et advisory board. Investeringen kan være med til at accelerere den grønne omstilling inden for byggeriet i Danmark og internationalt.

Frame er en digital projektstyringsplatform hvor alle aktører i et projekt på tværs af værdikæden får ét fælles sprog for bæredygtighed samt én metode, der ensarter processen gennem alle byggeriets faser. Platformen organiserer og strukturerer det bæredygtige byggeri ved at samle alle informationer, projektdeltagerne har brug for ét sted.

Frame bygger på en online løsning kaldt SaaS, hvilket står for Software as a Service. I grove træk er SaaS en online løsning til levering af software og applikationer. SaaS er en online løsning til levering af software og applikationer og tilbyder adgang og abonnement på komplette IT- og softwareløsninger via internettet.

Frame fik i marts 2021 lukket en fundingrunde på 5 millioner kr. og kan nu glæde sig over endnu en kapitalindsprøjtning. Denne gang er det 7 investorer fra investornetværket Keystones, der er gået sammen, og har skudt yderligere millioner i Frame.

De 7 investorer har dannet Property Tech Investors med det ene formål at bidrage til Frames fortsatte udvikling. Investorerne bidrager ikke kun med kapital. De bliver også en del af et advisory board, der løbende vil mødes med Frames ledelse for at sparre om virksomhedens næste skridt. Hver investor er særligt udvalgt på baggrund af sine særlige kompetencer og ikke mindst interesse for bæredygtighed.

- Frame platformen er et enkelt, men genialt værktøj til at håndtere noget så komplekst som bæredygtighed. Folk har let ved at bruge Frame, fordi systemet minder om det, de gør i forvejen, nu er det bare digitalt og samlet et sted. Fra mine mange år i ejendomsbranchen ved jeg, hvor vigtigt det er med samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde – lige fra projektering til driftsfasen. Der vil i fremtiden være et behov for, at man også i den efterfølgende driftsfase kan dokumentere og sikre, at man er bæredygtig. Dette vil være et oplagt område for Frame at supplere med i fremtiden, siger direktøren for Property Tech Investors Per Andersen.

For bestyrelsesformand Søren Bech Hansen er det første gang, han investerer i en ikke børsnoteret virksomhed. Han var med det samme begejstret for Frame og virksomhedens tilgang til rekrutteringen af investorer:

- Frame har en nøgtern tilgang til virksomhedens værdisætning. De sætter ikke deres lys under en skæppe, men er realistiske. De ønsker at håndplukke deres investorer og ser ikke udelukkende på det økonomiske, men også på de kompetencer, de forskellige kan byde ind med. Det synes jeg var interessant og forfriskende. Jeg glæder mig til at blive involveret, lære mere og til at kunne bidrage med mine 25 års erfaring fra IT-verdenen og rekruttering af medarbejdere, udtaler Søren Bech Hansen.

 

 

 


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND