Uddannelse og tiltrækning af kompetent arbejdskraft samt en fastholdelse af de vækstinitiativer, som er igangsat i byggeriet, ligger øverst på de rådgivende ingeniørers ønskeliste hos en ny regering. Blandt andet skal det være lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Et produktivt og effektivt byggeri er en af de vigtigste forudsætninger for fortsat vækst i Danmark. Derfor ønsker Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), at den nye regering fortsætter arbejdet med de vækstinitiativer, den forrige regering havde sat i gang. Et af de centrale elementer er, at kommunernes tekniske byggesagsbehandling skal privatiseres.

- En modernisering af den tekniske byggesagsbehandling og afskaffelsen af ejerskabsrestriktioner for landinspektørvirksomheder er begge forslag, der vil forenkle byggeprocessen, og det vil komme byggeriet til gavn gennem en bedre proces og være til glæde for alle byggeriets kunder, fordi byggesager generelt vil kunne afsluttes hurtigere, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

NB! Byudvikling for 23 milliarder i Esbjerg. Konferencen afholdes d. 27. august 2015.

En de største og dermed også vigtigste udfordringer for den rådgivende ingeniørbranche er ifølge Henrik Garver den stigende mangel på kvalificerede medarbejdere. De seneste tal fra Engineer the Future viser, at manglen på ingeniører og cand.scient.'er bliver på 13.500 i 2025.

- Vi kan allerede i dag se, at der er en omfattende mangel på ingeniører inden for en række sektorer. Det er et problem, der hele tiden bliver større. Det truer ikke kun virksomhedernes vækst, men også væksten i samfundet. Den nye regering skal sørge for, at det bliver lettere at få udenlandsk kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Samtidig skal regeringen minimere antallet af ingeniører i det offentlige. I stedet skal ingeniørerne bruges i den private sektor. Det vil sikre en langt mere optimal udnyttelse af arbejdsressourcerne, siger Henrik Garver.

Han opfordrer også til, at der skabes større begejstring for de naturvidenskabelige fag i grundskolen ved at sørge for, at de, der underviser i natur/teknik i Folkeskolen, er linjeuddannede i fagene. I dag er det kun halvdelen, der er uddannede.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS