Ejendommene spænder bredt geografisk fra en redningsstation i Hvide Sande over en politibolig i Grønland til en tidligere restaurant i Hellebæk. Her er både små ejendomme helt ned til 30 kvm og store ejendomme på op til 20.000 kvm i Søborg.

Drømmer du om din egen politistation, forsøgsgård eller museum? Så er det nu, du skal slå til. Freja ejendomme sætter nemlig 24 tidligere statslige ejendomme til salg på det private marked.

- Vi har nogle virkelig interessante ejendomme i Jylland, som nok skal tiltrække sig opmærksomhed. Tag for eksempel den tidligere politistation i Skanderborg. Ejendommen ligger midt på torvet og har et væld af smukke arkitektoniske detaljer, en retssal og flere mindre detentionsrum. En anden ejendom i samme kaliber er den tidligere amtsbygning i Ringkøbing, der har sit eget parkanlæg. Det er et fund for en virksomhed, der gerne vil etablere sig med stil, siger salgschef Per Kondrup.

NB! Jylland: Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 7. september 2018.

På Fyn er et tidligere musikkonservatorium sat til salg, mens der i Hellebæk nord for Helsingør er mulighed for at købe en tidligere restaurant lige ud til Øresund med egen bolig. Boligen er fra 1859, mens restaurationsbygningen er opført i bindingsværk med stråtag i 1963 og ombygget i 2005.

Lidt tættere på København i Søborg er der et større bygningskompleks på 20.000 kvm. Det er Mørkhøj Bygade 19, som tidligere har tilhørt Fødevarestyrelsen. Her er der laboratorier, moderne kontorer, stalde og kantine. Dertil kommer den hyggelige fredede ejendom Mørkhøjgård, der er indrettet til administration og har et væld af stilfulde detaljer.

- Mørkhøjgård vil være interessant for investorer på udkig efter mange kvadratmeter i Hovedstadsområdet. Bygningerne har flotte arkitektoniske linjer, er i god stand og ligger tæt på afkørslen til Hillerød Motorvejen. Det er en ejendom med stort udviklingspotentiale, siger Per Kondrup.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 10. oktober 2018.

I porteføljen er også en spændende Frederiksberg ejendom. Det er Villa Rolighed, der blev opført tilbage i 1770 som landsted for en københavnsk skibsreder. Ejendommen består af en prægtig hovedbygning, der har karakter af et palæ og to gule bindingsværksbygninger, der oprindeligt blev opført til landbrug.

- Ejendommen har haft mange forskellige anvendelser gennem tiden først som opholdssted for skibsrederens elskerinder siden som sygehjem og rektorbolig. Mange af detaljerne er heldigvis bevaret, så der både er høje paneler, stuk, pejs og plankegulve. Fra ejendommen er der adgang til en stor have ud mod Rolighedsvej. Det er en helt igennem enestående ejendom, slutter Per Kondrup.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse