Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, sætter i dag 2 ejendomme til salg. Denne gang er der tale om en kendt og synlig ejendom i Aalborg og et stort forsøgsgartneri med landbrugsjord på Fyn.

Med en fantastisk beliggenhed i Aalborg finder man på Skibsbyggerivej 5 en flot og markant ejendom tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Ejendommen er en synlig og lokalt kendt erhvervsejendom, som indeholder 7.000 kvm erhvervsarealer fordelt på 5 etager og med tilhørende kælder på 850 kvm. Ejendommen er opdelt i kontorer og møderum i varierende størrelser og med storrumskontorer på alle etager. På 5. sal finder man kantine med køkken samt tagterrasse med udsigt over Limfjorden og Aalborg.

Med til ejendommen hører 150 parkeingspladser, hvoraf 40 aktuelt er disponeret til eksterne lejere.  Skibsbyggerivej 5 udbydes til 112 millioner kr. og salgsprocessen varetages af Nordicals Aalborg på vegne af Freja Ejendomme.

Jylland: Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2022.

Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen og den har tidligere været anvendt til kontor og administration for Toldstyrelsen og Motorstyrelsen. I dag er kun stueetagen udlejet til de 2 styrelser.

- Vores kontorejendom i Aalborg er en kendt, arkitektonisk perle midt i byen med nogle helt fantastiske lokaler og den kunne blive et imponerende domicil eller en flerbrugerejendom for en række virksomheder, siger Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme.

Dagens anden ejendom finder man på Fyn, nærmere bestemt Kirstinebjergvej 10 cirka 13 kilometer syd for Odense. Her ligger et stort forsøgsgartneri med 940.000 kvm landbrugsjord og 41 bygninger med et erhvervsareal på 20.000 kvm. De mange bygninger inkluderer udover administrationsbygninger flere laboratorier, værkstedsbygninger, maskinbygninger samt adskillige væksthuse.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 24. november 2022.

Der findes i dag lejere i enkelte af ejendommens bygninger.

Ejendommen sælges i en budproces som varetages af Horten Advokatpartnerselskab i samarbejde med Nordicals Odense. Frist for at afgive bindende bud er den 16. maj 2022 klokken 12. Den vejledende købesum for et ubetinget bud er fastsat til 25 millioner kr.

Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen, og den har tidligere været anvendt af Århus Universitet til forskning i blandt andet afgrøder, grøntsager og frugter.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS