Nu melder overborgmester Frank Jensen sig blandt de politikere, som vil droppe at bygge på det omstridte 187.000 kvm store areal, hvor Ørestad Fælled Kvarteret, skulle opføres. Dermed tegner der sig et politisk flertal for at flytte projektet, der udvikles i et partnerskab mellem By & Havn og PensionDanmark.

De radikale, SF og Enhedslisten er imod det planlagte byggeri på Amager Fælled, og de konservative har foreslået at flytte det. Ifølge Politikken har dele af Venstre vendt sig mod planerne om at bygge på det 187.000 kvm store areal, som skal indbringe 1,8 milliarder kr., der allerede er brugt til finansiering af Københavns metro. Nu vender overborgmester Frank Jensen sig også mod byggeriet, og melder sig klar til at flytte det. Det skriver DR.

- Nu planlægger vi ikke længere med at bygge der, hvor vi havde planlagt det. Nu planlægger vi at bygge et andet sted, siger Frank Jensen til DR.

Tanken er at flytte det kommende boligkvarter nogle få hundrede meter mod vest, hvor der ellers er lokalplanlagt en campingplads. Det område er dog fredet, så Folketinget skal først ophæve fredningen, inden et byggeri kan sættes i gang.

Da Ørestad blev planlagt, blev det ifølge By & Havn slået fast, at Ørestad Fælled Kvarter skulle udvikles som det sidste af de 4 Ørestadskvarterer. Først blev Ørestad Nord udviklet, derefter Ørestad City, så Ørestad Syd og endelig Ørestad Fælled Kvarter.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

Ørestad Fælled Kvarter er i dag 187.000 kvm stort, men oprindeligt var kvarteret planlagt til at være 860.000 kvm stort og strække sig i et bælte fra Islands Brygge station i Ørestad Nord hen over Grønjordssøen og til Bella kvarter.

I forbindelse med planlægningen af Ørestad blev det såkaldte Ørestadsråd nedsat til at rådgive i spørgsmål om arkitektur og naturfredning. Rådet bestod af en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, én fra Friluftsrådet og 3 arkitektfaglige personer.

Gennem forhandlinger med Ørestadsrådet, hvor man blandt andet diskuterede Amager Fælleds natur, blev man enige om ikke at bygge på de mest værdifulde vådområder – herunder Grønjordssøen. Man blev også enige om den nuværende placering af Ørestad Fælled Kvarter og størrelsen på kvarteret med de 187.000 kvm

Derfor ligger Ørestad Fælled Kvarter på hjørnet af Vejlands Allé og Ørestads Boulevard, hvor Sundby metrostation er placeret. Bykvarteret skal bestå af 260.000 kvm byggeri, heraf 2.500 boliger fordelt på 178.000 kvm. Masterplanen er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten i et team med Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen samt Norconsult-Wessberg.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND