Vilhelm Lauritzen Arkitekter har med MOE som ingeniør, BAM Danmark som hovedentreprenør og GHB Landskab som landskabsarkitekter sat stregerne til den 12.300 kvm store bygning, som er blevet opført på rekordtid.

Et internationalt hold af højt specialiserede forskere er nu flyttet ind i den 12.300 kvm store bygning, der indvies officielt af Prins Joachim torsdag den 17. november 2016.  Bygningen på skal understøtte noget af verdens bedste forskning inden for biobæredygtighed og blive det nye hjem for 200 medarbejdere fra DTU Biosustain – Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (CFB).

NB! Lyngby investeringer i byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 8. juni 2017.

Forskningscentret vil indeholde højt avancerede forskningslaboratorier til bioteknologisk forskning foruden møde- og kontorfaciliteter samt fællesarealer for DTU. Med seks etager bliver det den højeste bygning på DTU Lyngby Campus i København.

– Vi har arbejdet meget med fleksibilitet, blandt andet ved at standardisere indretning og teknik i en overvejende del af laboratorierne. Det er vigtigt, at man føler sig hjemme i laboratorierne på alle etager, da de fleste vil komme til at flytte rundt på et tidspunkt, fortæller totalrådgiver på byggeriet, arkitekt og partner hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Thomas West Jensen.

NB! Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Seminaret afholdes d. 19. april 2017.

Det store byggeprojekt er realiseret på under 2 år, hvilket er meget hurtigt og det er ikke mindst lykkedes gennem et konstruktivt samarbejde baseret på respekt for de fagligheder, de enkelte deltagere har bidraget med.

– Fra vi indledte den allerførste dialog med brugerne til vi kunne aflevere det færdige hus til dem, er der gået 3 år, og selve huset er bygget på knap 2 år. Det har været et kort, intens og ikke mindst konstruktiv samarbejde med alle aktører i i processen – fra brugerne på DTU Biosustain til rådgivere og udførende entreprenører med BAM Danmark som hovedentreprenør. Og det beviser at den gode dialog og det fælles fokus på målet kan skabe et flot resultat inden for en kort tidsramme. Det kan vi kun være stolte af som bygherre, siger bygherrechef Claus Møller Rasmussen, DTU Campus Service.

NB! Nye skoler i København for 5 milliarder. Konferencen afholdes d. 8. december 2016.

Bygning 220 ligger mellem 2 centrale pladser i 2. kvadrant, og underetagen fungerer som et indre offentligt strøg med blandt andet kantine, som kan benyttes af alle på DTU. En af arkitekternes opgaver har derfor været at designe en bygning, der er åben og imødekommende, samtidig med at man tydeligt signalerer, at forskningscentret, der ligger over stueetagen, ikke er tilgængeligt for offentligheden.

– Det har vi løst ved at indrette bygningens offentlige arealer med et åbent og inviterende facadeudtryk. Sammenhængen mellem det indre og ydre forstærkes ved at lade det karakteristiske, gyldne loft og betongulvet løbe med hele vejen ud. På den måde har vi skabt et multifunktionelt rum med markerede ind- og udgange mellem offentligt og privat, fortæller Thomas West Jensen.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter