Der er løbet en del vand gennem åen, siden Aberdeen Asset Management i sommeren 2015 fik grønt lys til omdannelse og en 8.400 kvm udvidelse af Oslo Plads 2 ved Østerport Station med udgangspunkt i skitser udarbejder af KHR Arkitekter. Nu sætter Fokus Asset Management gang i projektet.

I foråret 2016 takkede Tonny Nielsen af som landechef for Aberdeen, og kort efter stiftede han sammen Morten Madsen Fokus Asset Management, som med fonden Commercial Real Estate Denmark overtog forvaltningen af en portefølje bestående af 49 kontor-, logistik- og butiksejendomme fra Aberdeen.

Ifølge Børsen er Fokus Asset Management nu klar til at sætte gang i den omdannelse af Oslo Plads 2, som en lokalplan fra sommeren 2015 danner grundlag for. Fokus Asset Management er bygherre, mens CG Jensen er hovedentreprenør.

- Østerport er en gateway ind til København. Infrastrukturmæssigt ligger ejendommen fantastisk. Med metro og stationen er vi ikke så nervøse for at tage denne risiko i markedet, siger administrerende direktør i Fokus Asset Management, Tonny Nielsen, til Børsen.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Afholdes d. 6. september 2017.

Han oplyser videre, at der vil blive investeret 200 millioner kr. i projektet, som efter omdannelsen ventes at have en værdi af 600 millioner kr. Mærsk har kontorer i det eksisterende byggeri, men fraflytter i forbindelse med ombygningen.

Fokus Asset Management har i løbet af sit første leveår sat gang i udviklingsprojekter for 500 millioner kr., og selskabet har haft en samlet vækst fra nye kunder på 1,4 milliarder kr. målt på ejendomme under forvaltning. Som følge af det stigende forretningsomfang har Fokus Asset Management ansat 7 medarbejdere igennem året. Det gælder blandt andet Michael Loft Nielsen, der er ansat som projektchef med ansvaret for udviklingen af ejendommen Oslo Plads 2.

Fokus Asset Management oplyser, at der ud over igangsætning af nybyggeri af 10.000 kvm kontor tages fat på nybyggeri af 31 boliglejligheder på Nygårdsvej 32-40 i København Ø samt omdannelse af 5,000 kvm kontorer lejligheder på Omøgade 8 i København Ø.

Byen Ejendom afholder den 2. november 2017 konferencen Kontorbyggeriets udvikling 2017-2027, og den 26. september 2017 afholdes konferencen Omdannelse af erhverv til bolig.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS