FinansDanmark slår i et høringssvar til Finanstilsynet fast, at EU's stramning af reglerne om kapitalkrav vil ramme det dansk marked for for realkreditobligationer hårdt.

- Der er flere elementer i EU-Kommissionens forslag til revision af EU's regler om kapitalkrav (CRR/CRDIV), der giver anledning til panderynker. Det gælder blandt andet forslaget om markedsrisiko, som angiver, hvor meget kapital banker og realkreditinstitutter skal holde, når de ligger inde med en beholdning af realkreditobligationer. Kravet svarer slet ikke til den reelle risiko ved at have realkreditobligationer på lager og vil svække et ellers velfungerende obligationsmarked, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i FinansDanmark.

NB! Finansiering af ejendom. Konferencen afholdes d. 21. februar 2017.

- Hvis de danske realkreditinstitutter ikke løbende kan af­sætte eller tilbagekøbe deres realkreditobligationer, fordi der mangler et velfungerende marked for dem, vil det ramme den danske realkreditmodel. Det vil i sidste ende ramme låntagere i form af højere renter til skade for vækst og beskæftigelse i Danmark, siger hun.

EU-Kommissionen foreslår også et krav om stabil finansiering (det såkaldte NSFR-krav), der skal sikre en forsvarlig balance mellem kreditinstitutters løbetider på deres udlån og deres finansiering.

- På den positive side anerkender EU-Kommissionen de korte realkreditobligationer som stabil finansiering med baggrund i refinansieringsloven fra 2014. Det har været en dansk mærkesag, så det hilser vi velkommen, for det vil gøre det muligt fortsat at tilbyde rentetilpasningslån. Men samtidig stiller EU-Kommissionen inden for NSFR krav om yderligere likviditetsmæssig polstring. Det vil gøre de danske realkreditlån dyrere, hvilket desværre trækker i den forkerte retning i forhold til vækst og beskæftigelse i Danmark, siger Ane Arnth Jensen.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Konferencen afholdes d. 7. marts 2017.

Forude venter en politisk behandling og vedtagelse i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derefter kan reglerne indføres i EU-medlemslandene.

Efter en vedtagelse på europæisk plan vil forordningerne være direkte gældende i alle medlemslandene. Forordninger kræver ingen særskilt gennemførelse i national lovgivning. Direktiver er derimod først gældende i de enkelte medlemslande, når de er indført med flertal i de nationale parlamenter.