Verdens længste sænketunnel for biler og tog kræver også en fabrik i rekordstørrelse. Femern-tunnelen mellem Rødbyhavn i Danmark og Puttgarden i Tyskland bliver 18 kilometer lang og bygges af 79 tunnelelementer af beton og yderligere 10 specialelementer med kælder til vedligehold. Hvert tunnelelement vejer mere end 70.000 ton. Hvert element er 217 meter langt og 40 meter bredt.

Fabrikken bygges i Rødbyhavn øst for den eksisterende færgehavn. Det samlede fabriksareal bliver på 1,5 millioner kvm – eller 200 fodboldbaner – og bliver dermed en af de største fabrikker, der nogensinde er bygget i Danmark.

Tunnelfabrikken og de mange tunnelelementer bygges af entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC), som allerede har kontrakt med Femern A/S om opgaven. FLC består af VINCI Construction Grands Projets (Frankrig), Per Aarsleff A/S (Danmark), Wayss & Freytag (Tyskland), Max Bögl Stiftung & Co. (Tyskland), Soletanche Bachy In-ternational (Frankrig), CFE (Belgien), BAM Infra (Holland) og BAM International (Hol-land). Danske COWI er hovedrådgiver for entreprenørerne, og belgisk Dredging Interna-tional NV er en nomineret underleverandør.

Rambøll har sammen med Arup og hollandske TEC vundet kontrakten på udbuddet som bygherrerådgiver på Femern-forbindelsen. Konsortiet har siden april 2009 samarbejdet om designet på sænketunnellen. Byggeriet af den faste forbindelse forventes igangsat i 2020.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland