Inden længe stikker FB Gruppen spaden i jorden til et 2.000 kvm stort boligbyggeri på Thurøvej på Frederiksberg. Der meldes om interesse for lejlighederne, selvom salgsmaterialet endnu ikke er udarbejdet.

Boligbyggeriet får 17 ejerlejligheder på mellem 95 og 105 kvm. Dog vil de 3 øverste lejligheder blive opført i 2 plan og ligge i størrelsesordenen 125-150 kvm. Alle lejligheder får opholdsaltaner, elevator og parkeringskælder.

- Salget starter inden for kort tid og eftersom der er meget beskedent udbud af nye boliger på Frederiksberg bliver salget efter ”først til mølle princippet”. De første 2 boliger har vi allerede tilbud på selvom salgsmaterialet endnu ikke er udarbejdet, oplyser FB Gruppen.

NB! Den nye udbudslov og vigtige ændringer i tilbudsloven. Seminaret afholdes d. 25. august 2015.

Den 6 etager høje bygning etableres som en huludfyldning, der formes som et L. Volumenet trækkes tilbage fra vejen, så der dannes små forhaver, samt for at tage hensyn til bygningskroppen ved nabobygningerne.

På matriklen har der været planlagt boligbebyggelse siden 1910. Oprindeligt skulle karréen fra 5-11 været ført videre og også indeholde nr. 13-15. Projektet blev dog aldrig gennemført. I 2006 blev et nyt boligprojekt forelagt hos kommunen, men som følge af indsigelser om ’grim arkitektur’ og skygger blev det aldrig gennemført.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS