I 2016 står 124 ungdomsboliger klar i området ved Nordre Fasanvej og Bispeengbuen i frederiksberg, København. Det er nu fastlagt efter Frederiksberg Kommunalbestyrelse i marts 2014, besluttede at gå i samarbejde med boligselskabet fsb og godkendte støttetilsagnet til de 124 boliger.

124 nye ungdomsboliger er på vej på Frederiksberg, hvor der skal opføres et boligbyggeri med et Lidl-supermarked og en Falck-station i bunden. Byggeriet bliver 7.000 kvm, hvoraf 5.300 kvm fordeles på de 124 boliger. Lejlighederne skal være med til at imødekomme behovet for boliger til det stigende antal unge studerende i byen.

I Frederiksberg Kommune glæder man sig over planerne, der efterfølger den stadig højere efterspørgsel på ungdomsboliger i kommunen.

- Frederiksberg er en dynamisk vidensby med flere videregående uddannelser og mange studerende. Rigtig mange af dem vil gerne bo i kommunen, og det stiller krav til os om at etablere flere studieboliger. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi nu benytter den gamle Falck-grund til dette vigtige formål, siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Frederiksberg Kommune har godkendt et maksimum beløb på 144 millioner kr. for projektering og i det hele taget omkostninger af boligdelen af byggeriet, oplyser Toke Larsen, projektleder i fsb til Byens Ejendom.

Alle boliger får eget bad og toilet og et lille køkken. Dertil kommer fælles studierum, et stort fællesrum med køkken samt vaskeri og flere store tagterrasser til udendørsliv.

I bygningen på Falck-grunden skal der være en Lidl-butik og en lille Falck-station i stueplan, mens de 124 ungdomsboliger bygges i højden. Rundt om boligerne kommer der grønne områder, som etableres i 1. sals højde.

- Vi er meget glade for, at Frederiksberg Kommune har valgt at gå i samarbejde med fsb på grund af den mangeårige og solide erfaring, som selskabet har med flest ungdomsboliger i København. Det er naturligvis tilfredsstillende at kunne bidrage til at udbygge Frederiksbergs campus-områder og omgivelser, siger fsb’s formand Birthe Qasem.

Boligselskabet, som Frederiksberg Kommune har indgået samarbejde med, er Københavns største almene boligorganisation. fsb ejer 12.000 almene boliger i Københavns Kommune heraf 420 ungdomsboliger og 926 ældreboliger. Herudover administrerer fsb også en række boliger. I Gladsaxe Kommune er der 776 boliger, og 1060 boliger i selvejende kollegier, som alle bliver administreret af fsb.

Arkitema Architects og KPC er med på projektet på Frederiksberg, som forventes færdigt i 2016.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Omdannelse af kontorer og butikker til boliger. Konferencen afholdes d. 29. april 2014

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Vækst i boligmarkedet 2015-2025. Konferencen afholdes d. 22. maj 2014 i forbindelse med Copenhagen Property Summit den 21.-22. maj, hvor 1000 ejendomsaktører fra Danmark og norden mødes til årets største branchemesse COPSUM2014.



Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri