Erik Arkitekter har netop overstået deres generalforsamling – via Skype Hele virksomheden har ligeledes afprøvet digitale tegnestuemøder med over 100 deltagere, fundet en god modus på teammøder om morgenen og daglige partnermøder som reaktion på den nye virkelighed, hvor fysisk kontakt er forhindret.

Generalforsamlingen hos Erik Arkitekter var hurtigt overstået med godkendelse af årsregnskabet, der beretter om 4 procent organisk vækst på bruttofortjenesten, hele 198 procent vækst i resultatet før skat og en egenkapital vokset med 38 procent.

Tegnestuen fik i 2019 en bruttofortjeneste på knap 75 millioner kr. mod 72 millioner kr. og et resultat før skat på godt 9 millioner kr. mod 3 millioner kr. året før.

"Sidste regnskabsår steg bruttofortjenesten med næsten 50 procent i forlængelse af opkøb af flere arkitektvirksomheder, så i 2019 er tid og kræfter brugt på at få organisationen på plads og gøre virksomheden klar til en arkitektbranche i forandring.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Der ligger derfor allerede en operationel strategiplan klar for de næste 3 år, men da Covid-19 kan få stor betydning for hele byggebranchen på kort sigt, kan en justering blive aktuel. Heldigvis er IT-strukturen forberedt på tunge 3D-programmer også virtuelt, andelen af programmer optimeret gennem en standardisering og medarbejdere allerede superbrugere. I løbet af en enkelt arbejdsdag kunne alle arbejde hjemmefra uden nedgang i produktionen", skriver Erik Arkitekter.

Tegnestuen har gennem de seneste regnskabsår ansat både unge talenter og erfarne projekteringsledere, arkitekter og konstruktører med kendskab til den almene sektor og sundhed. Men også i arbejdet med fredet og bevaringsværdige bygninger ser Erik Arkitekter en kraftig vækst.

"Vi har valgt en bæredygtig tilgang til den eksisterende bygningsmasse, som i kombination med vores digitale forspring og store erfaring med adfærd og indretning er en cocktail, som bygherrer efterspørger", skriver Erik Arkitekter.

Tegnestuen overvejer et nødberedskab over sommeren, hvis der kommer til at opleve en "ketchupeffekt" af udskudte eller nye opgaver i slipstrømmen af Covid-19.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning