Planerne om at skabe en ny ferieby med 250 boliger i Ringkøbing er skabt i et samarbejde mellem ErhvervsVækst Ringkøbing og Arkitektfirmaet Bo Christensen. Planen er at udvikle forskellige boligtyper - herunder husbåde - og projektet ventes at koste 500 millioner kr.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern står Arkitektfirmaet Bo Christensen og ErhvervsVækst Ringkøbing bag planen om en ny, stor ferieby i Ringkøbing.

- Det, der er vigtigt for mig, det er, at det bliver så stort som muligt, for ellers kan vi ikke få det finansieret, siger Finn Juhl, der er koordinator i ErhvervsVækst Ringkøbing, til avisen.

NB! Finansiering af ejendom. Afholdes d. 5.-6. december 2017.

Visionerne om feriebyen, der er døbt Ranonia, befinder sig fortsat på idéstadiet. Projektet omfatter boliger i 2 plan med tagterrasser og måske husbåde. Boligerne får facade og opholdsareal ud mod en lille fjordkanal og vil primært henvende sig til eksempelvis nordmænd og svenskere på byferie i 3-4 dage.

ErhvervsVækst Ringkøbing har nedsat et udvalg, der aktivt skal realisere projektet.

- Der er en masse myndigheder og direktorater, der skal spørges, og der skal sikkert dannes et konsortium, der skal stå for det, siger Finn Juhl til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter