Virksomhed, der tilbyder anderledes systemløsninger i præfabrikerede væg- og dækelementer, har fået ny salgs- og indkøbsdirektør.

Råhus-entreprenøren Premium Syscon, der ejes af østrigske VST Building Technologies AG, repræsenterer en anderledes måde at bygge på i Danmark. Og nu har virksomheden valgt at styrke sig yderligere med ansættelsen af 50-årige Christian Lundeborg som ny salgs- og indkøbsdirektør. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til at blive en del af en spændende virksomhed, der både har ambitionerne, evnerne og engagementet til at nytænke hele den måde, vi bygger på i dag. Med vores helvægs- og dækelementer, der er innovative og færdigarmerede forskallingselementer, kombinerer vi det bedste fra både de stærke in situ-støbninger og de gængse betonelementer, fortæller Christian Lundeborg.

Som ny salgs- indkøbsdirektør ser Christian Lundeborg det som sin primære opgave at forandre den gængse tankegang i byggeriet herhjemme. Ved at tænke mere i robuste, præfabrikerede elementer med meget små tolerancer og færdige overflader, kan produktiviteten skydes i vejret, og dét potentiale skal anskueliggøres for byggebranchen herhjemme.

- Det er på tide, at vi begynder at bygge mere innovativt og intelligent. De store bygherrer – både pensionskasser, de store developers og det offentlige – har en interesse i, at deres byggeprojekter opføres på kortest mulig tid. Jo hurtigere byggeriet står færdigt, jo hurtigere kan det tages i brug – med bedre indtjening til følge, fortæller Christian Lundeborg.

NB! Modulbyggeri: Hurtigere og billigere. Konferencen afholdes d. 15. september 2020.

Han forklarer, hvordan Premium Syscons præfabrikerede systemløsninger kan øge produktiviteten i byggeriet.

- I et byggeprojekt med gængse byggemetoder ligger detailprojekteringstiden typisk på 10 uger, og leveringstiden på 6-9 måneder. Med vores præfabrikerede væg- og dækelementer har vi skruet gevaldigt op for tempoet: Element- og projekteringstiden ligger almindeligvis på 4 uger, og leveringstiden på 10 uger, siger Christian Lundeborg.

- Der er samtidig en hurtigere færdiggørelsestid på byggepladsen, da vores elementers tolerancer gør dem klar til hurtig malerbehandling, ligesom vores indbyggede teknikløsninger afkorter byggetiden markant. Som jeg plejer at sige: På den tid, det plejer at tage at levere de første element-leverancer til råhuset, vil alle vores væg- og dækelementer være monteret, og vi er færdige med vores del.

Christian Lundeborg kommer til Premium Syscon med en bred erfaring fra byggebranchen. Hans tidligere stillinger tæller blandt andet Sales Manager og Commercial Manager i Velfac (2013-2015) og regionschef i Starka Beton (2009-2013). Herudover har han senest siddet som Salgsdirektør i JKE Design Erhvervscenter København (2018-2019).

- Gennem mine år i branchen har jeg oplevet et byggeri, hvor bygherrer og entreprenører ofte tyer til de samme, kendte løsninger. Det er metoder, de har anvendt de sidste 50 år, men som giver nogle åbenbare begrænsninger og større risiko. Her mener vi, at der er et behov for at ryste posen, fordi det både er muligt at skrue op for produktiviteten og kvaliteten af de færdige løsninger – uden at gå på kompromis med prisen siger Christian Lundeborg.

- Jeg håber, at vores kunder vil tage godt imod fremtidens byggesystem, hvor bæredygtighed og innovation går hånd i hånd, slutter han.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS