Børnehuset forventes at stå færdigt i starten af 2022. Byggeriet til 38 millioner kr. udføres i samarbejde med hovedentreprenør Elindco og rådgivende ingeniør Lyngkilde. Projektet er tegnet af BBP Arkitekter.

I Gladsaxe kan borgmester Trine Græse nu markere starten på byggeriet af Danmarks første CO2-neutrale børnehus. Børnehuset Grønnegården er, udover at være svanemærket, også CO2-neutralt, og forventes at efterlade et positivt klimaaftryk.

Ved brug af såkaldt CLT-teknologi kommer børnehuset til at fungere som CO2-lager, fordi det opføres ved at bruge mest muligt træ, der har optaget rigtig meget CO2 fra atmosfæren, og mindst muligt af den CO2-tunge beton. Derfor forventes børnehuset også at efterlade et positivt klimaaftryk – selv 50 år efter opførelsen.

- Her i Gladsaxe arbejder vi målrettet med grøn og bæredygtig omstilling. Derfor besluttede vi for nogle år siden, at vi fremover kun ville bygge svanemærkede børnehuse. Med Børnehuset Grønnegården går vi så skridtet videre ved også at bygge CO2-neutralt, hvor vi samtidig går efter, at byggeriet skal kunne oplagre CO2. På den måde viser vi endnu en gang, at vi som verdensmålskommune går forrest, når det kommer til at finde bæredygtige løsninger, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 27. maj 2021.

Desuden bliver træerne, som bruges til byggeriet, erstattet af nyplantede plantagetræer. De vil i årene frem optage så meget CO2, at det vil bidrage til mindre CO2 i atmosfæren efter opførelsen end før.

Udover trævil byggematerialerne blandt andet bestå af genbrugsmursten, som kommer fra gamle bygninger. Og i det nye byggeri bliver murstenene brugt på en måde, så de igen vil kunne genbruges, hvis det engang skulle blive aktuelt.

Bæredygtigheden kommer også til at blive afspejlet i det færdige børnehus på andre måder. Et stort solcelleanlæg på taget skal levere bæredygtig strøm til børnehuset, ligesom udeområderne og legepladsen får vild natur, der gavner lokale insekter og biodiversitet.

 


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked